Singles Day kommer til Aalborg

06-11-2018
Fænomenet, der er en stor shopping begivenhed, når Aalborg Storcenter søndag d. 11. november.
Af Palle Bjørnstrup

Centerchef Preben Bjerregaard fra Aalborg Storcenter fortæller: ”Singles Day, som efterhånden er blevet en tradition rundt omkring, så dagens lys i 1993 i Kina. Sidste år blev der for første gang afholdt Singles Day i København. Og nu rykker det til Aalborg, hvor vi i Aalborg Storcenter er klar til at skrue op for selvforkælelsen med gode tilbud, konkurrencer og meget mere.”

Singles Day blev oprindeligt startet for at fejre alle singler, men i dag anvendes dagen som en anledning til at gøre lidt ekstra for sig selv – uanset om man er single eller ej. Det skyldes vel, at alle har lyst til at forkæle sig selv en gang imellem.

Om Singles Day nu i Aalborg, siger Center Preben Bjerregaard: ”Vi har i Aalborg Storcenter valgt at satse på Singles Day, da vi ønsker at være first movers i Aalborg på fænomenet og derved afholde et mere utraditionelt arrangement, end der tidligere er blevet set i centeret. Vi har et ønske om at forkæle vores kunder ekstra meget denne dag og give dem en god oplevelse”.

Så derfor kan man på Singles Day i Aalborg Storcenter opleve masser af gode tilbud, goodiebags til de første 250 kunder, små modeshows i gaderne med nattøj, lingeri og meget mere. På centertorvet er der en Instagram konkurrence, hvor du kan vinde brunch for to, samt en stor gavekort-konkurrence, hvor der udloddes 36 gavekort til centerets forskellige butikker med en samlet værdi på kr. 10.000,-.

Som optakt er der afholdt en stor makeover-konkurrence, hvor to heldige vindere – 40-årige Anette Nielsen og 26-årige Chris Nissen – blev forkælet med bl.a. frisørbesøg, nye outfits til kommende julefrokoster samt photoshoot, som vil optræde på forsiden af Centerets julemagasin.

Singles Day foregår altid d. 11/11 og starter derfor kl. 10.00 i Aalborg Storcenter.
Fra kl. 10.00: Uddeles 250 goodiebags. Fra kl. 11.15: Bugislaw laver ballondyr på Centertorvet. Fra kl. 11.30: Små modeshows i gaderne. Fra kl. 12-15: Få lavet ansigtsmaling og T-wraps i håret på Centertorvet.



Kommentarer