Nu er vi helt selvstændige som Hansen&Thoft

07-06-2018
Sådan fortæller Danni Thoft om firmaets farvel til kædesamarbejdet i DanBolig.
Af Palle Bjørnstrup

På spørgsmål om, hvorfor DanBolig Hansen&Thoft nu bliver til ejendomsmæglerfirmaet Hansen&Thoft, fortæller Danni Thoft:

”Vi har som sådan været glade for at være med i DanBolig kæden, men når du er med i sådan en kæde, må man jo arbejde efter de ting, der er fastlagt af kæden, og det bliver pr. definition bedste fællesnævner.”

”Vores forretning, som jo udgøres af vores afdelinger i Vejgaard, Aalborg og her i Hasseris, har udviklet sig derhen, at vi er nødt til at kunne håndtere tingene meget mere individuelt, både i forhold til sælger og køber. Vi har behov for at kunne tilbyde noget mere individuelt, og kan ikke lade os låse, så at sige af et fælles koncept.” 

”Ved at være os selv, kan vi bedre tilpasse vores markedsføring, så den bliver skræddersyet til det enkelte projekt og det givne lokale område. Vi vil have albuerum til at kunne noget mere for vores kunder – ganske enkelt.”

”Det giver også flere muligheder for vort dygtige team af medarbejdere. Nu kan vi fastlægge vores eget serviceniveau i vores 3 butikker og sammen med vores medarbejdere, sådan at vi kan blive endnu bedre i forhold til de enkelte opgaver.”

”Vi fastholder selvfølgelig vores 3 butikker, og vi er fortsat 14 engagerede medarbejdere. Vi er to indehavere og vores 2 butikschefer i Vejgaard- og Aalborg afdelingerne er også partnere i firmaet.”

”Som selvstændige er vi også fri af bindinger i forhold til f.eks. pengeinstitut og kreditforening. Nu handler det om at optimere tingene bedst muligt i forhold til vores kunder, og de ønsker de måtte have til finansieringsinstitutter.”

”Nu kan vi skabe den helt rigtige Hansen&Thoft DNA, vi er rigtig glade over beslutningen og jeg kan hilse og sige, at det er medarbejderne også.
Vi er selvfølgelig medlem af Dansk Ejendomsmægler Forening og er naturligvis, som seriøs virksomhed, dækket ind rent forsikringsmæssigt, som vi skal være i forhold til kunderne.”

”Og vi har allerede lanceret et par nye ting. Vores nye hjemmeside er endnu mere datadrevet en vores hidtidige, og det giver f.eks. mulighed for bedre og mere dialog med vores kunder. Ligeledes har vi etableret et blog-univers med gode råd, information og tendenser om boligmarkedet.”

”Så vi er helt klar til at fungere og skabe resultater for vore kunder i vores nye selvstændige identitet,” slutter en glad Danni Thoft fra Hansen&Thoft.



Kommentarer