Nordjysk Madfestival 2020 er en realitet!

27-07-2020
Det går løs fra d. 21. august frem til d. 30. august - der bydes på et spændende program.
Af Palle Bjørnstrup

Formand for Nordjysk Mad og Turisme, Sarah Kruse, siger: ”Det er vigtigere end nogensinde,
at vi gennemfører Nordjysk Madfestival for at booste det nordjyske restaurations- og fødevareerhverv, og det sker gennem samarbejde på tværs mellem virksomheder og organisationer, og stik mod alle forventninger, også vore egne, lykkes det nu at etablere festivalen. Ikke mindst takket være den enorme opbakning omkring aktiviteten”.

Coronaen har skabt store udfordringer og også begrænsninger for nordjysk gastronomi og fødevareerhverv. Men der satses på, at arrangementet er en del af genåbningsprocessen ved at skabe en række forskellige events rundt omkring i Nordjylland.

Og der bydes på et væld af aktiviteter; bl.a. er der åbning af festivalen med fællesspisning, der er surdejskursus, virtuel øl-smagning, vin og yoga, grillkursus, råt&godt, gin og eventyr, velgørenhedsbanko, smagen af Hirtshals, dining in the dark, mad skattejagt med Stine Rex, NM 2020, beermakers dinner, børnefestival på Egholm og picnic i Kornets Have.

Der er med andre ord, garanteret et tilbud, der kan passe enhver, spekteret er meget bredt.

Der er så mange steder og tidspunkter, som ikke kan gengives her, derfor opfordres til at kigge ind på www.nordjyskmadfestival.dk, hvor der findes et oversigtsprogram samt en kort beskrivelse af de enkelte programpunkter – samt ikke mindst en mulighed for at tilmelde sig.

Vil man deltage i et eller flere arrangementer er det klogt at tilmelde sig. Når man kigger akti- vitetsprogrammet igennem, kan man konstatere at flere af de enkelte aktiviteter allerede er
udsolgte, selvom det kun er 3 uger siden, at man startede billetsalget – og det må siges at være kommet flyvende fra start.



Kommentarer