I Aalborg holder ægteskaberne – færre skilsmisser

29-07-2020
Danmarks Statistik viser, at antallet af skilsmisser i Aalborg er det laveste i 10 år.
Foto: Cottonbro
Af Palle Bjrønstrup

Det kunne pege på, at flere af Aalborgs borgere virkeligt under vielsen forholder sig til præstens ord, når han siger: ”Til døden jer skiller”.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser i hvert fald et fald i antallet af skilsmisser i Aalborg Kommune i 2019 – blot 283 ægteskaber blev opløst i 2019. Det er ifølge statistikken 150 færre end året forinden.

Trenden findes ikke kun i Aalborg – også på landsplan er der et fald i antallet af opløste ægteskaber. Ligeledes er man klar over, at faldet ikke nødvendigvis skyldes, at man er blevet bedre til at styre og værne om kærligheden. Det kan også skyldes, at der i 2019 blev indført en ny regel om en påtvunget refleksionsperiode for par med børn, der ønskede at blive skilt.

Denne nye regel om en 3 måneders refleksionsperiode kan formentlig have ført til, at nogle par har givet forholdet en ekstra chance og derfor har fundet melodien igen i samlivet.
Men den nye lov kan også have medført, at mange par i første omgang vælger at lade sig separere frem for at blive skilt, da de på den måde hurtigt har kunnet komme videre i deres liv, idet man efter 6 måneders separation kan lade sig skille uden refleksionsperiode.

Jesper Nørskov Jensen, der er medindehaver af findenkaereste.dk, siger: ”Det kan betyde, at vi kommer til at se en stor stigning i antallet af skilsmisser i 2020. Jeg håber det ikke, men det kan være realistisk, at det kommer til at gå sådan”.

Selvom der er et fald på landsplan, er Københavns Kommune den kommune i landet, hvor flest par lod sig skille i 2019.



Kommentarer