Hasserisavis kommer i postkassen i morgen

13-02-2018
Den første husstandsomdelte hasserisavis.dk i 2018 er på gaden – resten af året kommer 5 mere.
Af Palle Bjørnstrup

Den husstandsomdelte hasserisavis.dk udgives som supplement til netavisen, og omdeles i 8.100 eksemplarer i Hasseris, Kornblomstvejområdet og Hobrovejområdet med en del af Kærby.
Oplaget på 8.100 eksemplarer svarer til f.eks. dækning af et område som Hobro eller Brønderslev.

I denne udgave af hasserisavis.dk kan du læse om, at Hasseris Grundejerforening fylder 125 år, at fortætning af Hasseris fortsætter, en ny body balance klinik på Hobrovej, at du kan komme og synge i kor i Hasseris Kirke, at kommunevalget egentlig viste, at Hasseris er ”rødt”, at cykelhandleren cykler en tur med sine kunder, at Skipper Samrådet har gang i flere projekter, at der er stigning i ejendomsskatten, at Meny købmand Anders Mogensen er startet som lærling i den butik, der nu er hans, om terapihaven Aurora, om Aalborgbogen 2017, Aalborgs mest dedikerede mæglerteam og rådmand Jørgen Heins første tid som rådmand.

Næste gang hasserisavis.dk udkommer som husstandsomdelt avis er onsdag d. 25. april, og derefter igen onsdag d. 30. maj, onsdag d. 29. august, onsdag d. 3. oktober og onsdag d. 14. november 2018.

Alle øvrige dage i året kan du døgnet rundt læse hasserisavis.dk på nettet.

Hasserisavis.dk skriver til, om og for borgerne i udgivelsesområdet - har du en ide eller en fortælling om livet i Hasseris og det øvrige udgivelsesområde, er du velkommen til at kontakte redaktionen på tlf. 22 87 47 44 eller info@hasserisavis.dk 



Kommentarer