Fejlkobling af kloakker giver uheldig virkning

22-07-2020
Det er ikke så enkelt, når der skal separatkloakeres, der byttes om på spildevand og regnvand for ofte.
Af Palle Bjørnstrup

Siden 2016 har Aalborg Forsyning via en målrettet indsats opsporet og rettet flere hundrede af disse fejlkoblinger – og indsatsen fortsætter. I 2065 skal hele kommunens kloaknet være separatkloakeret, dvs. omlagt til et to-delt kloaksystem. Et rør til spildevand og et rør til regnvand.

Det lyder enkelt at skulle håndtere to rørsystemer, men tilsyneladende er det ikke så enkelt. Bestyrelsesformand for Aalborgs Forsynings Vandselskaber, Lasse Frimand Jensen, siger: ”Vi ser desværre, at der i nogle tilfælde bliver byttet om på kloakledningerne, når private ledninger kobles sammen med vores. Så vil spildevand, der skulle være pumpet ud til renseanlægget i stedet havne urenset i vandmiljøet, og regnvandet ender på renseanlægget”.

Det er jo ikke godt at spildevandet havner i naturen og forringer vandkvaliteten i søer, fjorde og vandløb.

Derfor har Aalborg Forsyning ansat to medarbejdere fuldtids til
1) at hjælpe grundejere og kloakmestre med at få lavet de rigtige tilslutninger. 2) De skal opspore gamle fejlkoblinger og i dialog med grundejere og miljømyndighed få fejlen rettet.

Yderligere vil Aalborg Forsyning gennem kommunikation fortælle kloakmestre og grundejere, der skal have separatkloakeret, at man er parat med hjælp til at sikre rigtige tilkoblinger. Bl.a. vil man afholde kloakmesterdage, om hvorledes processen omkring tilkobling til kloaksystemet foregår.

Skal man have separatkloakeret, opfordres man til at besøge hjemmesiden www.minkloak.dk, hvor der er viden mm. at hente inkl. en standardkontrakt.

Separatkloakering er en vigtig indsats i klimasikring af kommunen. Regnvandsmængderne forventes som følge af klimaforandringerne at stige fremover, og regnvand i spildevandsledningerne medfører, at der sker uheldige overløb til naturen – så derfor er sepa-
ratkloakering vigtig.



Kommentarer