Det blev en god Sct. Hans aften for Lions

10-07-2017
Båltaler, integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg, var uden tvivl medvirkende til mange gæster.
Af Palle Bjørnstrup

Udover en god båltaler, er en anden vigtig vejret, og det artede sig denne Sct. Hans aften, dog var der en lille smule væde, men ikke så meget at det holdt folk væk fra arrangementet.

”For os i Lions Club Hasseris,” siger Henrik Glanz: ”er det jo altid spændende med Sct. Hans aften, kan vi få hold i en god taler og vil vejret arte sig. De andre praktiske ting, skal jo laves uanset både vejr og hvor mange, der kommer til arrangementet.”

”Her efterfølgende kan vi kun være meget tilfredse. Jeg synes, at Inger Støjberg holdt en god og inspirerende tale, budskabet om at stoppe op i sin hverdag og måske lige tænke nogle andre og større tanker, kan uden tvivl være meget sundt for os alle sammen. Og billedet hun brugte med Jonathan Livingstone, håvmågen, hvis eneste passion er at flyve og at dygtiggøre sig i flyvningens ædle kunst, gav god forståelse,” fortsætte han.

”Vi syntes, at det blev en hyggelig aften, og mange havde fulgt opfordringen om en picnictur i forbindelse med vores arrangement. Vi havde også rigtig god gang i salg af drikkevarer, ligesom pølseboden oplevede god søgning – så alt i alt så må vi sige, at er meget tilfredse med arrangementet, og det håber vi selvfølgelig også at gæsterne var.
Så vidt vi kan konstatere for nærværende tyder noget på, at vi også får et fornuftigt resultat ud af vores indsats, tallene siger et overskud i omegnen af kr. 85.000,-,” fortæller Henrik Glanz.

”Disse penge er det bærende i vores indsats omkring at støtte gode aktiviteter, primært i Hasseris. Vores årlige aktiviteter, Sct. Hans Fest i Mølleparken, uddeling af julestjerner til alle beboere på områdets syv plejehjem, en årlig koncert på Skråen og udarbejdelse af Hasseriskalenderen, er jo alle sammen ting vi gerne vil glæde med, ligesom de bringer penge i kassen, som vi så kan bruge på uddeling til andre velgørende formål. Men hovedparten af pengene bliver anvendt på aktiviteter i Hasseris området, som vi gerne vil støtte.” siger han.

Med dette på alle måder glædelige resultat, arrangerer Lions Club Hasseris uden tvivl Sct. Hans fest i Mølleparken næste år også.



Kommentarer