Bygningspræmiering 2020 i Aalborg Kommune

16-10-2020
Komiteen for Bygningspræmiering har været i arbejde – 6 byggerier er blevet præmieret.
Af Palle Bjørnstrup

Formålet med præmieringen er både at fremme interessen for opførelse af godt, smukt og sundt byggeri og byplanlægning, men også at hædre nogle af de mange nye byggerier og byomdannelser, der er blevet gennemført i de seneste par år.
Komiteen har haft mange projekter at vælge mellem. Det fastholdes dog som princip, at de projekter, der præmieres, skal være afsluttede projekter.

Normalt sker offentliggørelsen på Arkitektturens dag, hvilket blev aflyst, men der arbejdes på en opfølgende markering med selve overrækkelsen af plaketter og diplomer i november 2020.

De 6 byggerier, der er blevet præmieret er:

Nytorv/Rendsburggade 11:
Der er præmieret for ombygning og fornyelse i respekt for Medborgerhusets markante arkitektur.
Arkitekt er: Norconsult – KAAI AS – Bygherre: Aalborg Kommune

Budolfi Plads
Der er præmieret for en helhed, der forener det grønne og arkitekturen og skaber ro i hjertet af Aalborg.
Byplanlægning er Aalborg Kommune og SLA A/S – Arkitekt: Arkitektfirmaet Kjær & Richter A/S – bygherre: Budolfi Plads A/S

Tostrupvej 131
Der er præmieret for en moderne fortolkning af det traditionelle stuehus.
Arkitekt: N+P Arkitektur. Bygherre Lotte Bjerregaard og Uffe Nielsen

Kapelvej 2
Er præmieret for renovering og udvidelse i fint samspil med det eksisterende menighedshus.
Arkitekt er: Krogh Arkitektur A/S og bygherre er: Nørresundby Menighedsråd

Elektravej 3-17
Præmieret for et fint alternativ til parcelhuset og parcelhuskvarteret.
Arkitekt: N+P Arkitektur. Bygherre: Frost og Kjøller Ejendomme A/S

Kridtsløjfen 4
Præmieret for et kvalitativt byggeri, der placerer sig godt i terrænet og i gaderummet.
Arkitekt: Friis & Moltke A/S. Bygherre: Ejendomsselskabet Sohngårdsholm.

Så her er baggrund for at køre en inspirationstur og opleve de præmierede byggerier.



Kommentarer