

Seneste nyt
- To Danmarkspremierer på Aalborg Teater
- Affaldsindsamling i Hasseris
- To nye daginstitutioner på vej i Aalborg
- DJ Martin Jensen på toppen af AKKC´s scenetårn
- ”Utzon on the Road” – nyt talkshow
- Flere nye borgere i Aalborg end forventet
- Tre nye restauranter i Musikkens Spisehus
- Nyt samarbejde om aktive fællesskaber
- Kulturhusene er klar til de ventende gæster
- Ny strategi: ”Meget mere end bare turisme”
Aalborg Teater inviterer til online premiere

Foto: Aalborg Teater
Det er nærmest princippet, at kan folk ikke komme i teatret må teatret komme ud til folk!
Det er teatrets egen produktion af forestillingen, der nu bliver tilgængelig for hele Danmark via livestreaming – forestillingen kan livestreames GRATIS på www.aalborgteater.dk/aat-stream/
Så vidt vides er Aalborg Teater, det første teater der tager livestreaming i anvendelse for at nå ud til publikum – og det er selvfølgelig oplagt, at de nye mediemuligheder tages i anvendelse i netop Corona tiden, med dens begrænsninger, der gør at man f.eks. som normalt ikke kan gå i teatret.
Det ikoniske drama Tine kan her opleves i en nyopsætning, men kernen handler stadig om Desperat og dødsdømt kærlighed. Tine er ung pige i huset hos skovrideren på Als. Hun er veninde med furen i huset – og ulykkeligt forelsket i skovrideren selv. Men den skygge i livet er for intet at regne mod det, der kommer, da krigen mod Preussen bryder ud i 1864 og de medfølgende grusomheder for alvor rammer det stille samfund på Als og skovrideren må til fronten.
Parallelt med krigen udvikler den forbudte kærlighed sig mellem Tine og skovrideren, og finder sin fuldbyrdelse til lyden af buldrende kanoner og altfortærende flammer, men krigen ender også deres forhold fatalt.
Det er den prisvindende norske instruktør Runar Hodne, der bag iscenesættelsen. Han har tidligere med stor succes iscenesat på Aalborg Teater, bl.a. forestillingen Anna Karenina.
Den kendte sanger, sangskriver og komponist Lydmor, Jenny Rossander har skabt et nyt vidunderligt og stemningsfyldt lyddesign til Tine.
Scenografi og lysdesign skyldes lysdesigner Ulrik Gad, og kostumerne skyldes kostumedesigner Maris Gyllenhoff.
Tine spilles af skuespiller Line Nørholt, skovrider Berg af Thomas Kristian Bek, Tines forældre, madam Bølling og Bølling er henholdsvis Annika Johannesen og Jørgen W. Larsen.
Gå i Aalborg Teater via livestreaming og få hele oplevelsen hjemme på din egen skærm!
Kommentarer
Vil rigtig gerne deltage