Blues Jamboree på Husets Hybrid Scene

21-09-2018
Oplev nogle af Skandinaviens bedste bluesmusikere torsdag d. 27. september kl. 20.00.
Af Palle Bjørnstrup

Det bliver en aften med god plads til røverhistorier, improvisationer og spontane smutveje.

Gang på gang leverer Blues Jamboree en både forrygende og afslappet koncert, og der er ingen tvivl om, at de har en stor stjerne hos publikum – og med god grund. De leverer blues og roots uden filter på med et særdeles højt og intenst niveau.

Blues Jamboree består af nogle af Danmarks bedste musikere inden for genren. Spontant, råt og upoleret lægges her ingen faste planer på forhånd, der spilles og jammes uden sætliste, som man gjorde dengang blues´en var ung og farlig – og det er den stadig. Forvent musikalske overraskelser, og mesterlig blues, spillet med virtuositet og hjerte, når de disker op med deres roots blues´n boggie, gospel & rag.

Paul Banks en mester på guitar, Jakob Munck basunist ”a world class tuba player”, Mik Schack en sand tusindkunstner på vaskebræt, Svante Sjöblom brilliant guitarist og sanger, Peter Nande entertainer, sanger og mundharpespiller og Olav Poulsen mestrer slide guitaren, både den elektriske og den akustiske.

Så hvis man vil opleve en fed aften med nogle af de bedste danske bluesmusikere – så er chancen der nu.




Kommentarer