Venstre vil sætte penge af til biblioteket i Hasseris

24-09-2021
Rådmand Mads Duedahl siger til hasserisavis.dk, at det er et af Venstres mål i budgetforhandlingerne
Af Palle Bjørnstrup

Vi kan konstatere, at Hovedbiblioteket og andre biblioteker er blevet renoveret, og derfor vil vi pege på, at der i budgetforhandlingerne bliver afsat penge til en opgradering af Hasseris Bibliotek. Vi mener, at det er på tide at Hasseris Bibliotek kommer mere i spil i Hasseris Bymidte. Vi er derfor parate til pege på nødvendige investeringer i den forbindelse, og da bygningen er privat ejet, håber vi, at vi kan få et samspil med ejeren om en fornyelse.
Vi kunne f.eks. ønske, at biblioteket kunne få en mere aktiv facade end den nuværende, så det blev åbnet op ud mod til den fornyede Bymidte. Huset er bygget i en anden tid, og derfor kunne det være fint, at få åbnet det op, og dermed skabe en fornyelse, siger Mads Duedahl.

Vi kunne også godt tænke os, at der derigennem blev mulighed for, at Hasseris Bibliotek kunne medvirke til at skabe aktiviteter på Torvet mellem biblioteket og den nye restaurant Latur, så der også på den måde blev nye tiltag i Hasseris Bymidte og Hasseris Bibliotek.

Vi tager det i hvert fald med til de budgetforhandlinger, der skal være afsluttet d. 30.9.2021,
siger Mads Duedahl. Vi mener, at det kan være det helt rigtige tidspunkt at få kigget på dette, også fordi vi kan konstatere, at ejeren af Hasseris Bymidte med de hidtidige forbedringer i Hasseris Bymidte signalerer, at Hasseris Bymidte skal optimeres bedst muligt, og vi mener i Venstre at Hasseris Bibliotek er et godt aktiv i Bymidten, og vil derfor ved at skaffe bevilling til forbedringer og fornyelser, også aktivitetsmæssigt gerne bidrage til en fortsat positiv udvikling i Bymidten, siger Mads Duedahl, der i denne omgang ikke opstiller til Byrådet men til Regionsrådet, men jeg har mulighed for at være med i disse forhandlinger, siger Mads Duedahl, og derfor kan jeg lige nå, at være med til at gøre noget godt for Hasseris.

Jeg håber selvfølgelig, at vi kan få en positiv dialog med ejeren af ejendommen, så vi kan få det bedst mulige ud af tingene, til gavn for borgerne i Hasseris, slutter Mads Duedahl. Regionskandidat for Venstre.



Kommentarer