Världens Band koncert på Husets Hybrid Scene

17-08-2018
Dette spændende orkester spiller op med en verdens musik fredag 31. august kl. 20.30.
Af Palle Bjørnstrup

Världens Band er tretten musikere, syv lande, tre kontinenter, et band. De spiller en blanding af folk og roots fra medlemmernes hjemlande, og koncerterne er en kollision af kulturer, der smelter sammen i en transglobal Roots Fusion. Svenske melodier møder skotske – engelsk guitar ledsager klassisk indisk sang, Balkan melodier spilles på sækkepibe og den senegalesiske kora danses til Middelhavets rytmer.
Resultatet er en unik og spændende blanding af kultur, personlighed og stil.

Maverick Magazine skrev: ”Når stjerner går, er fem stjerner ikke nok… en genkendelig, umiskendelig og virkelig elskelig lyd”.

Alle musikerne er eksperter i deres hjemlandes traditionelle musik. Musikerne mødtes i 2012 for at dele folkemusik fra deres lande og skabe nye lyde – med vejledning fra svensk folkemusiks Ale Möller.
De har siden turneret med succes i Sverige, spillet til alle de store folkefester, samt været på britiske turneer, hvor de har fået en masse entusiastiske fans. De har spillet på Sage Gateshead, været hovednavn på Musicport Festival, og optrådt på spillesteder, ved events og på universiteter i Storbritannien, på Band on the Wall, til Rich Mix og i Belgrave Music Hall.

Nu kommer de så i Huset i Hasserisgade. Der er Vegetarbuffet fra kl. 17.30-19. Dør til sal åbnes kl. 20 og kl. 20.30 spiller Världens Band op.



Kommentarer