Udsattedag i Aalborg d. 24/8 fra kl. 11.00

14-08-2019
Denne dag bliver der sat fokus på de udsattes vilkår, og der er hygge og god musik.
Af Palle Bjørnstrup

Det er 5. gang, at der holdes UDSATTE DAG i Aalborg. Dagen er arrangeret af SAND – De hjemløses landsorganisation og Udsatterådet i Aalborg.

Der bliver talt meget om de udsatte borgere i den offentlige debat, men der er for lidt fokus på, hvad de udsatte egentlig selv mener. Derfor sættes tingene lidt på spidsen på dette års udsattedag. De deltagende politikere er i år forvist til rollen som mikrofonholdere, mens det er de udsatte borgere selv, der sidder i panelet.
Panelet består af Heidi Vinther Mortensen, Jimmy Hansen, Lars Dalsgaard Jensen og Jens Olsen.

De tre byrådsmedlemmer Per Clausen (EL), Rose Marie Sloth Hansen (S) og Lasse Frimand Jensen (S) er friske på at hjælpe med at få skarpe spørgsmål fra salen. Debatten styres af komikeren Nicolaj Lange.

Alt kommer ikke til at handle om politik. Alle er velkomne. Der vil være slik, balloner og hoppeborg til børnene, og der vil være kaffe på kanden og live-musik til de voksne med Skandimann, Sigurvin Sigurdsson, Roundabouts, Blaat i Sort og Young at Heart.

Du kan også møde de frivillige organisationer, som dagligt møder de udsatte. Hils på Udsatterådet, Kofoeds Skole, Bo & Gadeteamet, Hjerterummet, Kirkens Korshær, Tandbussen, Reden, Cafe Parasollen og Hus Forbi.

Dagens program ser sådan ud:
Kl. 11.00-11.10: Åbningstale ved Rådmand Mai-Britt Iversen
Kl. 11.10-11.40: Skandimann (Musik)
Kl. 11.40-12.10: Debat for åben mikrofon
Kl. 12.10- : Boldspil
Kl. 12.10-12.40: Sigurvin Sigurdson (Musik)
Kl. 12.40-13.30: Roundabouts
Kl. 13.30 : Uddeling af præmier i boldspil
Kl. 13.40-14.30: Blaat i Sort (Musik)
Kl. 14.30-16.00: Young at Heart (Musik)



Kommentarer