Uddannelse, klima og ytringsfrihed var emnerne

29-04-2019
Ca. 600 elever på Hasseris Gymnasium oplevede og debatterede med 4 politikere.
Af Palle Bjørnstrup

På scenen på Hasseris Gymnasium stod Skatteminister Karsten Lauritzen (V) som ene mand sammen med 3 kvindelige folketingskolleger
Christina Engelund (LA), Ane Halsboe Jørgensen (S) og Lisbeth Bech Poulsen (SF). Ordstyrer var skolens rektor Ole Droob.

Ole Droob indledte med, at nu var lejligheden der til at høre om politiske visioner af forskellig karakter, og ligeledes pegede han på, at det var nu, der var mulighed for at diskutere og påvirke politikerne om, hvad der var det bedste for Danmark uanset politisk synspunkt.
Han præsenterede også de fire politikere kort og rammende.

Første emne, der kom på banen, var Uddannelse
Debatten kom til at handle om det pres mange elever føler der er, og som giver stress. Specifikt kom man også omkring karakterskalaen som medvirkende til at skabe dette. De fire politikere mente, at stress er vanskeligt at lovgive om, det er det enkelte sted, der må søge at skabe en fornuftig kultur. Christina Engelund mente, at der skulle være et andet forhold omkring karakterer, og at dette ikke ville ændre sig fordi man ændrede en skala. Præstationskulturen kan vi ikke styre, det er noget der skal italesættes og drøftes rundt omkring.
Her kom man bl.a. ind på, at i højere matematik var 34% af en årgang dumpet.

Det gav debat omkring matematik. Alle fire politikere var enige i, at matematik er vigtigt, og at det nok var nødvendigt at skulle justere niveauet, når 1/3 af en årgang dumpede. Politikerne erkendte at presset nok var større på de årgange, der er nu, end da de selv gik i gymnasiet. Der var også røster fremme om at afskaffe de besparelser på 20 milliarder frem til 2022, som den nuværende regering har dikteret.

Andet emne som blev debatteret, var Klimaet
Det blev startet med et spørgsmål fra salen til politikerne: ”Vi skal i Danmark leve op til FN´s 37 verdensmål – synes I, at vi gør nok for det?”
Lisbeth Bech Poulsen benyttede lejligheden til at sige, at SF havde været et grønt parti i mange år, men at det er nu, at det grønne er oppe i tiden, og at nogen tror, at det er en uoverkommelig opgave, og det er det ikke sagde hun. Karsten Lauritzen pegede på det faktum, at Danmark udgør 0,1 promille af det globale problem, og at det derfor var vigtigt, at vi fik verden med, specielt nationer som Kina, Indien, Brasilien og USA.
Generelt var man enige i, at alt ikke kunne gøres på samme tid, og at det derfor kunne være godt med delmål.




Der blev også peget på, at Danmark gerne måtte være foregangsland, og at de ting, vi udviklede i Danmark, havde stor fremtidig værdi i forhold til virksomheder og beskæftigelsen.
Det førte yderligere til debat om afgift på flyvning for at begrænse, hvilket var blevet gennemført i vores nabolande, men skatteministeren påpegede, at det f.eks. havde ført til, at mange svenskere nu kørte til København for at flyve derfra, så det er kun at flytte rundt med problemet. Her kom også en kommentar om, at det er inkonsekvent, at der var afgift på togbilletter og ikke på flybilletter. Herfra kom man så omkring bier, der dræbes grundet landmændenes anvendelse af bestemte pesticider, og helt frem til tanker om velfærdsstaten, og for den sags skyld skat, specielt topskatten set i forhold til velfærd.

Politisk er der ikke flertal for at lette topskatten. Ane Halsboe Jørgensen pegede på, at Socialdemokratiet havde været medvirkende til at hæve bunden for topskat, hvilket hun fandt mere retfærdigt end at nedsætte topskat procenten.
Karsten Lauritzen pegede på, at det med personskatter og selskabsskatter primært skal ses i forhold til den private sektor, det er den Danmark lever af og som skaber velfærdsstaten - og her var det nødvendigt at skele til udlandet i skatteforhold, for i takt med internationaliseringen, handlede det også om, at virksomheder ikke fandt skattetrykket for højt i Danmark, og derfor ikke ville placere virksomheder her.
Så var der også tale om CO2 udledningen, hvor Lisbeth Bech Poulsen mente, der blev gjort for lidt. CO2 udledningen er ikke faldet i de sidste 4 år i Danmark

Endelig nåede man omkring endnu et tema – Ytringsfrihed
Næsten uundgåeligt kom debatten til at handle om Rasmus Paludan og hans virke. Christina Engelund nævnte, at Paludan var umulig at undgå, det er jo sådan at loven giver lov til at tåber bare kan fremture. Men nu får man da mulighed for at sige ham imod, når han nu politisk kommer frem i lyset.
Lisbeth Bech Poulsen fremførte, at ytringsfriheden ikke skulle begrænses. Mht. Paludan skulle befolkningen nok finde ud af, at hans politik ville skabe et fuldstændigt vanvittigt samfund med f.eks. apartheid og andre skrækkelige ting.
Ane Halsboe Jørgensen var med på, at man grundlæggende havde lov til at demonstrere. Men nu bliver Paludan tvunget til at forklare, hvad det er han ønsker.
Karsten Lauritzen nævnte, at grundlæggende har Paludan lov til det, han gør. Men at det er alt for meget opmærksomhed han har fået. Og at han tror på, at det i høj grad også kan handle om at opføre sig ordentligt. Det Karsten Lauritzen oplever er: At det er den sunde fornuft, der er under pres og ikke demokratiet.

Så var den fastsatte tid for debatten udløbet, og der blev udløst en stor klapsalve, da rektor/ordstyrer Ole Droob havde afrundet.



Kommentarer