The Kilkennys i AKKC rykkes til efteråret

23-03-2020
Coronavirus har givet indrejseforbud i Danmark for The Kilkennys – ny dato fredag d. 18. september 2020.
Af Palle Bjørnstrup

Det populære irske band skulle have spillet til en fuldt udsolgt koncert i Aalborghallen d. 3. april 2020. Nu bliver det stadig muligt at opleve de fire irske sangfugle på scenen i Aalborg.
AKKC har været i tæt dialog med bandet, og begge parter er blevet enige om at rykke koncerten til d. 18. september 2020.

Da bandet er fra Irland, blev de selvfølgelig omfattet af regeringens indrejseforbud, og havde derfor ikke mulighed for at opfylde kontrakten med koncerten d. 3. april. Men når grænserne åbner igen, er de klar til at give nordjyderne en tiltrængt musikalsk fællesskabsoplevelse.

Både billetter og spisning bliver rykket. Billetkøberne til koncerten d. 3. april vil hurtigst muligt blive kontaktet på mail med information om den nye dato for arrangementet. Alle købte billetter vil automatisk gælde til koncerten d. 18.s, og billetkøbere skal derfor ikke foretage sig yderligere.
Hvis man har købt spisning i Papegøjehaven inden koncerten, vil billetter hertil også automatisk gælde for den nye dato.

Hvis man er forhindret i at deltage på den nye dato, vil der være mulighed for at få refunderet billetterne, når AKKC åbner igen. Man bedes holde sig orienteret løbende.



Kommentarer