Tall Ship sender 100 unge til søs sammen med A.P. Møller Fonden

15-11-2021
Tall Ships Race kommer til Aalborg i sommeren 2022 Takket være A.P. Møller Fonden sejler 100 unge med.
Af Palle Bjørnstrup

The Tall Ships Races har i alle år været afviklet med skiftende værtshavne, og har haft det primære formål at udbrede kendskabet til sejlads blandt unge mennesker

Aalborg er i 2022 sluthavn for dette års Tall Ships Race, og forventer på baggrund af erfaring med tidligere Tall Ships Races, der har været i Aalborg, at der vil kunne blive op til 750.000 publikummer til begivenheden.

Og det skal naturligvis også være en oplevelse for de 100 unge mennesker, som donationen på kr. 500.000 fra A.P: Møller og Hustru Chastine Mc-Kinley Møllers fond til almene formål har givet til, at de 100 unge mennesker kan få en dannelsesrejse og få smag for livet til søs.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen er glad for donationen og siger: ”Vi er meget taknemmelige for den store donation fra A.P. Møller Fonden. Det betyder rigtig meget for arrangementet og Aalborg. Pengene skal bruges til at realisere traineeprogrammet i forbindelse med Tall Ships Races 2022 i Aalborg. Her sender vi 100 unge mellem 15-25 år ud på en oplevelse for livet, når de skal ombord på et sejlskib og være med på sejladsen fra Antwerpen til Aalborg.
De unge får en unik oplevelse og de skal også deltage i de mange crewaktiviteter, der er, mens skibene ligger til kaj”:

De unge deltagende trainees vil alle blive indført i de mange gøremål, der er ombord på et sejlskib. De vil i 14 dage være en del af mandskabet og være med til at sætte sejl, skrubbe dæk, lave mad o.s.v.

Aalborg er for 6. Gang vært for The Tall Ships Races fra d. 4.-7. August 2022. Foruden Aalborg, der er sluthavn, er følgende havne også med i racet: Esbjerg, Harlingen og Antwerpen.



Kommentarer