Swinging Hot Dogs i Club Satchmo den 20. februar

17-02-2020
En ny festlig jazzaften i de historiske omgivelser i Duus Vinkjælder.
Af Palle Bjørnstrup

Torsdag den 20. februar kl. 19.00 går denne lokale musikalske trio på scenen i Duus Vinkjælder.

De disker op med herlig musik inspireret af forrige århundredes populære swingmusik, som Mills Brothers og Django Reinhard blandt mange andre stod for.
Det bliver en dejlig aften med en tur ned af nostalgiens vej, men med den levende musik fra dengang. Og rammerne for denne koncert er Duus med de gamle hvælvinger, der ikke mindst giver en fantastisk ramme om musikken, det skal opleves.

Swinging Hot Dogs trioen er Peter Søvad på bas/sang, Henning Jensen på guitar/sang og Malthe Nielsen på guitar/sang.

Bordbestilling sker direkte hos Duus Vinkjælder.

Entre denne aften er for medlemmer 150 kr. og for gæster 200 kr. Dørene åbner kl. 18.00.

MEN notér allerede nu, at næste arrangement i Jazzclub Satchmo løber af stablen torsdag den 12. marts med Red Wing Band, og stedet er også Duus Vinkjælder.



Kommentarer