Studiekreds efteråret 2018 i Hasseris Kirke

18-08-2018
Flimrer det også for dit gudsbillede? Under denne titel vil sognepræst Agnete Brink køre studiekredsen.
Af Palle Bjørnstrup

Om bagrunden for sit valg af ovennævnte tema fortæller Agnete Brink, at hun bygger det på Johannes Værges bog ”Rygter om Gud”, der er en fremragende og letlæst gennemgang af forestillinger og billeder af Gud gennem tiden.

Vi kan ikke indfange Gud, som vi kan med håndterlige, målbare genstande – ”at kende Gud er aldrig noget udvendigt, det kræver involvering – men vi kan finde frem til billeder, som er mere troværdige end andre”.

Datoerne for studiekredsen i efteråret er mandag d. 3. september, mandag d. 24. september, mandag d. 29. oktober og mandag d. 19. november. Alle dage kl. 19.30.

Er man interesseret i at deltage i studiekredsen skal der ske tilmelding til Kirkekontoret på tlf. 96 34 65 00.

Til studiekredsen er det nødvendigt at anskaffe bogen, og den kan købes på Kirkekontoret til kr. 170,- fra på mandag.

Til det første møde i studiekredsen d. 3. september opfordrer sognepræst Agnete Brink til, at man har læst kapitel 1 og 2 i bogen.



Kommentarer