Stig Rossen er klar til at jule igen i 2021

11-01-2021
Så årets julekoncert i Aalborg Kongres & Kultur Center er planlagt til d. 2. december 2021
Foto: AKKC
Af Palle Bjørnstrup

I 2020 var der ikke meget, der har været som det plejer. Alligevel lykkedes det AKKC, at gennemføre to koncerter med 500 deltagere på samme dag i 2020. Så den stemningsfulde julekoncert kom både til at glæde Stig Rossen samt et antal gæster.

Men traditionen skal leve videre i bedste velgående, og derfor er Stig Rossen allerede klar her
i 2021 til d. 2. december, hvor han sammen med en gæstesolist, kor og band igen inviterer nordjyderne ind til sin hyggelige julestue i Aalborghallen.
Her vil han foran den knitrende pejs bringe alt det, vi går og hungrer efter ved juletid, som i en skøn forening udgøres af nærvær, traditioner og musikalitet.

Så der holdes fast i klassikeren, sådan at traditionen dels kan føres videre, dels endnu en gang kan glæde det nordjyske publikum, og være med til at bringe dem i det gode og rigtige julehumør.
Og igen vil kulissen traditionen tro være en hyggelig julestue med juletræer, lys og gaver, og hvor Stig Rossen også i løbet af aftenen vil sætte sig i lænestolen foran den knitrende pejs og læse årets julehistorie højt.

Så alt i alt er det allerede nu klart, at der er en skøn koncertoplevelse at få for hele familien, der kan få alle i en god julestemning.

Billetter er i salg til denne oplevelse.



Kommentarer