Slå katten af tønden i Musikkens Hus

09-02-2018
Søndag d. 11. februar kl. 11.00 og kl. 13.00 er der herligt fastelavnshalløj i foyeren.
Af Palle Bjørnstrup

Tag børnene med til en herlig oplevelse i Musikkens Hus. Der vil være masser af sjov for både store og små.

Vi skal danse og lege, der kommer bl.a. en DJ på besøg, og så skal der selvfølgelig slås ”Katten af tønden” på en fastelavnsdag – så er det jo spændende at se, om der er noget indhold i tønden – og selvfølgelig skal der kåres både en kattedronning og en kattekonge.

Til tøndeslagning vil børnene blive inddelt i grupper med de 0-3 årige, de 4-7 årige og en gruppe for større børn i alderen 8-12 år.

OBS: Med i billetprisen er der en flot slikpose til hvert af de deltagende børn.

BEMÆRK: Billet kræves kun til de børn, der ønsker at deltage i tøndeslagning. Forældre og andre, der ikke deltager i tøndeslagning, skal altså ikke have billet.

Denne dag er Musikkens Spisehus også på banen med fastelavnsboller, saft og kaffe til særdeles fornuftige priser, så man kan også hygge sig til tøndeslagningen.



Kommentarer