Sjælden fugl spottet i Hasseris

04-11-2019
Lørdag formiddag dukkede en del personer udstyret med fotoudstyr op ved Hasseris Kirke, fordi det blandt ornitologer var rygtedes, at en sjælden fugl var blevet spottet der.
Foto: John Larsen
Af Jens Skovgaard

En lidt usædvanlig hændelse udspandt sig omkring Hasseris Kirke lørdag formiddag. Adskillige personer med lange telelinser kiggede ivrigt op i luften og tog billeder. Da vi spurgte dem, hvad de lavede, fortalte de, at en sjælden gæst i form af fuglearten Krognæbbet var blevet set, og via amatørornitologernes netværk var nyheden hurtigt blevet spredt, og flere havde fundet vej til Hasseris for at se den og tage fotos.

Krognæb er en fugl, der i størrelsen minder om en Stær. Krognæb kaldes også for Nordens papegøje, idet den klatrer rundt i træerne, næsten som en Papegøje. 
Krognæbbet er udbredt i de allernordligste egne hele vejen rundt om jorden - primært i tajgazonen. Selv om den yngler i et bælte fra det nordlige Finland ned gennem den centrale del af Skandinavien, er den en sjælden gæst i Danmark. Men nu er den altså på besøg hos os for at finde føde, og en del tyder på, at især de mange rønnebær er foretrukket af Krognæbbet, for kiggede man godt efter, kunne man iagttage fuglene spise løs af bærrene.



Kommentarer