Sankt Hans bål i Mølleparken - traditionen tro!

19-06-2019
Også i år er Lions Club Hasseris klar, det er søndag d. 23. juni fra kl. 18.00 på plænen ved Noah Ark.
Af Palle Bjørnstrup

Også i år glæder Lions Club Hasseris til at se mange Hasseris borgere møde frem til denne aften på en af byens smukkeste placeringer.

Til at holde BÅLTALEN kl. 20.30 kommer direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center NICOLAJ HOLM.

Men fra kl. 18.00 går det løs med picnic for alle familier og andre, der møder frem. Samtidig med at man kan nyde udsigten over byen og fjorden, kan man nyde den medbragte mad.

Men udover det, opstiller ”Box Town” deres flotte madvogn, hvorfra der sælges masser af økologiske lækkerier – og endvidere kan der købes snobrød og marshmallows til lejrbålet.

FRA KL. 19.00 er der musikalsk underholdning og svedig blues ved det lokale orkester ”A Minor Blues Band”, der udgøres af Maria Musial, Per Magnussen, Mikkel Ringgaard og Martin Melbye.

Lions Club Hasseris har gjort aftenen yderligere spændende ved at arrangere en lodtræknings konkurrence, hvor lodderne sælges på aftenen af medlemmerne. Der kan vindes flotte præmier:

1. Et weekendophold for 2 personer på Ruths Hotel i Gl. Skagen.
2. 2 stk. familie-årskort (2 voksne og 2 børn)til Aalborg Zoo
3. 2 x 4 stk. billetter til en af AaB´s bedste hjemmekampe i efteråret

Gevinsterne vil blive udtrukket af Nicolaj Holm umiddelbart efter aftenens båltale.

Så kom og få alle oplevelserne med, også det store flotte bål, der er arrangeret for at sende heksen godt afsted.



Kommentarer