Så er LOA af Aalborg klar til Limfjorden Rundt

13-09-2021
I går søndag afsejlede LOA fra sin ankerplads og er nu i Løgstør med mange andre spædende skibe
Af Palle Bjørnstrup

Imorgen tirsdag d. 14.9. går det løs med Limfjorden Rundt 2021. Og der er ingen tvivl om, at de glæder sig på LOA og de andre skibe. De fleste har ligesom LOA haft et annus horibilis, hvor der ikke blev sejlet en eneste sømil, men nu er coronaen under kontrol, og LOA er i gang med en sæson med masser af sejlads.
Det næste lange togt er Limfjorden Rundt, som LOA er med i for 11. Gang siden søsætningen i sommeren 2009.
Og det er gået godt med deltagelsen, foreløbig er det blevet til fire førstepladser, og kun et enkelt år, hvor Loa ikke har deltaget, og det var sidste år, hvor coronaen lukkede alt ned.

Og besætningen er klar og glæder sig, hver eneste af de 32 køjer ombord på LOA er besat. Tidligere har deltagelse i Limfjorden Rundt haft appel til mere modne besætningsmedlemmer og gaster. I år kan LOA glæde sig over, at der er et større antal unge søfolk med. Således er både den alders- og kønsmæssige sammensætning denne gang noget nær ideel.

Som nævnt er deltagerne mødt frem i Løgstør i dag, og tirsdag tages der hul på de fem etaper: Løgstør til Thisted tirsdag, Thisted til Struer onsdag, Struer til Nykøbing Mors torsdag, Nykøbing Mors til Fur fredag og Fur til Skive lørdag d. 18. September.

LOA deltager naturligvis på grund af de ekstraordinært gode muligheder for fællesskab og samvær, projektkoordinator Leif Ervolder siger, vi vil da også rigtigt gerne markere vores tilbagevenden til Limfjorden Rundt med endnu en førsteplads i klassen tremastere.

Så også på dette arrangementet kan man igen få gode og glade oplevelser ovenpå Coronaen.



Kommentarer