Programmet for Drive-In Live koncerterne vokser

20-05-2020
Senest er hip, hop/rap gruppen Ude Af Kontrol og R&B-duoen Phlake kommet til.
Af Palle Bjørnstrup

Gruppen Ude Af Kontrol har skabt et paradigmeskifte i dansk musik. Englando, Balken og Munken har de seneste rå skabt en bølge af hits og opnået mere end 175.000.000 streams alene på Spotify, hvor drengene i den grad er vokset med opgaven i takt med deres stigende popularitet.

Gruppen vil spille op på scenen i Aalborg Lufthavn lørdag d. 6. juni kl. 22.00.

Phlake bliver det 10. store danske navn til Drive-In koncerterne i Aalborg Lufthavn. Duoen vil gå på scenen fredag d. 5. juni kl. 22.00.
Phlake indtog den danske R&B scene med storm i 2015 og fløj på rekordtid ind på de danske hitlister med lytterhits som debutsinglen ’Pregnant’, ’Angel Zoo’ og ’The Rascal’. Lige siden har Albertslund-drengene Mads Bo og Jonathan Elkær vundet danskernes hjerter, spillet utallige og udsolgte koncerter i både Danmark og udlandet.

Det bliver nogle spændende koncertdage i Aalborg Lufthavn, og arrangørerne sikrer sig, at alle myndighedskrav bliver efterlevet, så det kan blive en stor og tryg begivenhed, og at alle i bilerne kan få en på opleveren i Aalborg Lufthavn.

Billetter kan findes på ticketmaster.dk under Drive In – Live Aalborg



Kommentarer