Papa Piders Jazz Band i morgen kl. 19.00

09-10-2019
Jazzclub Satchmo arrangement i Duus Vinkjælder kl. 19.00 spilles der op.
Af Palle Bjørnstrup

Det er lykkedes Jazzclub Satchmo at skabe et genhør med ”Papa Riders Jazz band” - det fantastiske svenske superband fra Gøteborg.

Det er god traditionel og svingende jazz, som alle kan gynge med på og nyde i fulde drag.
Besætning udgøres af: Klas Nilsson på trompet, Sverker Nyström på klarinet, sax og vokal. Pider Åvall på trombone og vokal, Anders Hultmann på banjo og vokal, Claes Nordborg på bas og vokal samt Bo Lindgren på trommer.

Entreen til arrangementet på Duus Vinkjælder er kr. 150,- for medlemmer og kr. 200,- for gæster, og dørene til den herlige musikoplevelse åbnes kl. 18.00.

Har man lyst til at spise på Duus, er dette også muligt, der er gode tilbud – men man skal selv bestille hos Duus på tlf. 98 12 50 56.

Jazzclub Satchmo glæder sig til at se rigtig mange til denne glade koncert på Duus.



Kommentarer