På lørdag tændes juletræet ved Hasseris Kirke

27-11-2019
Det traditionelle arrangement starter på plænen foran kirken kl. 16.00 – alle er velkomne.
Af Palle Bjørnstrup

Det er sikkert sidste år, det nuværende juletræ kommer til at fungere. Det er efterhånden blevet så stort, at det er vanskeligt at få placeret lyspærerne i toppen af træet.

Men der er allerede taget hånd om at etablere et nyt juletræ, der så kan tage over næste år.
Det nye træ blev plantet den 1. november, så alle kan bese det til årets julesammenkomst.
Træet er et 12 år gammel Nordmannsgran, der kommer fra Fyn, og træet er blevet plantet godt og grundigt af Aalborg Anlægsgartner.

Også i år vil der være velkomst ved Hasseris Grundejerforenings formand, Torben Thorup Jensen. Der vil være fællessang og Hasseris Kirkes kor laver musikalsk indlæg sammen med Ole Bach på bas og Marianne Haldrup på klaver.
Menighedsrådsmedlem Ole Lerup vil tale og annoncere dans om juletræet til ”Nu er det jul igen…”, samt nedtælling til lystænding sammen med alle børnene.

Og så kan alle gæster varme sig med gløgg/sodavand og æbleskiver, som KFUM Spejderne
står klar med.

Og så skinner julens lys over Hasseris!



Kommentarer