

Seneste nyt
- Sara Dominique & Anne Vemming i Husets Galleri
- Søndag d. 3. marts i Hasseris Kirke
- Onkel Rejes Magiske Familietrylleshow
- Fem veje til større mobilitet i Aalborg
- Huset er sprængfyldt med kultur til børn
- Hele verden kender Utzon Center i Aalborg
- Skarnsknægten Emil fra Lønneberg i Aalborg
- Hasserisaften med professor Svend Andersen
- Kunsten bygger Danmarks største hjerne
- De større byer i Danmark voksede i 2018
Outdoormesse i AKKC åbner i dag

Det er tre spændende dage i natur, jagt og lystfiskeriets tegn. Omkring 100 udstillere står klar i Aalborg Kongres & Kultur Center til at vise de nyeste produkter og spændende oplevelser frem, og flere foredragsholdere går i dybden med spændende emner på scenen.
Udover at åbne og byde velkommen til årets Outdoormesse, vil de to naturvejledere, Esben Buch og Ole Henrichsen, også præsentere projektet: ”Børn Gror i Natur”, som er et nyt, lærerigt naturtilbud til børnefamilier i Aalborg Kommune. På messen vil naturvejlederne fortælle om en perlerække af aktivitetsmuligheder i naturen – f.eks. at fiske hornfisk, samle svampe, tilberede vildt mad på bål og sove ude i hængekøje. Hver måned kan man deltage i en offentlig naturtur, som er tilrettelagt specielt for børnefamilier og altid med ny viden og nye færdigheder.
Der er givet våbentilladelse til Outdoormessen, hvilket man har været meget spændte på, om det kunne lykkes, da der er kommet nye regler på området. Men det er som sagt lykkedes, og det betyder, at udstillerne på messen også kan præsentere jagtvåben for de besøgende.
”Og det tror vi, betyder meget for både udstillere, men i høj grad også for jagtinteresserede,” siger udstillingschef Else Herfort fra AKKC.
Outdoormessen finder sted d. 8. + 9.+ 10. februar, og åbningstiderne fredag kl. 12-17 og lørdag og søndag kl. 10-17.
Der er med 100 udstillere masser at se og opleve for hele familien på Outdoormessen, og selvom det er en Outdoormesse, kan den jo opleves indendøre, så weekend-vejret behøver ikke forstyrre en god oplevelse.