Opera Comique på C.W. Obels Plads

07-08-2019
Oplev sangerne Marianne Heuer, Jens Olav Heckmann og pianist Kristian Vestergaard.
Af Palle Bjørnstrup

Dette er den første koncert på C.W. Obels Plads under Aalborg Operafestival. Der er sammensat et festligt program af operaperler med genrens komiske virkemidler som omdrejningspunkt.

Oplev det, når de dygtige sangere sammen med akkompagnatøren guider publikum igennem arier og duetter fra Donizettis komiske opera ”elskovsdrikken” og Mozarts udødelige musikdramatiske værker som ”Figaros Bryllup”, ”Tryllefløjten” og ”Don Giovanni”.

Jens Olav Heckmann og Marianne Heuer er begge oprindeligt uddannede ved Det Jyske Musikkonservatorium og nu ansat i DR Koncertkoret.
Heckmann arbejder desuden som kirkesanger og korleder, og Heuer er fast tilknyttet DR Vokalensemblet og Bo Holtens Musica Ficta.

Så der er en ekstra god lejlighed til at komme omkring C.W. Obels Plads for at opleve komikkens både lette og dybe sider, når den parres med glæde, ondskab, kærlighed, død og erotik.

Opera Comique kan opleves på C.W. Obels Plads fredag d. 9. august 2019 kl. 14.30.



Kommentarer