Offentlige rundvisninger i Musikkens Hus

21-10-2020
Lær huset bedre at kende - der er offentlige rund- visninger hele året på udvalgte lørdage og søndage
Af Palle Bjørnstrup

Musikkens Hus er ikke kun flotte forestillinger, der er også en dagligdag med et væld af forskellige funktioner.

På en klassisk rundvisning kommer du bag scenen og oplever hvad der foregår i et stort koncerthus, og samtidig kan man høre de bedste historier om huset. Selvom det er forholdsvis nyt er der allerede mange ting at berette om.

På turen rundt kan du glæde dig til at se husets koncertsale, den smukke foyer med udsigt over Limfjorden samt backstage-områderne, hvor sceneteknikere og kunstnere befinder sig før og efter en koncert.
Det er en erfaren og engageret rundviser der viser huset frem, og samtidig fortæller om husets historie, arkitektur og livet i kulissen. Du vil få en masse sjov viden: Vidste du f.eks., at de mange amøber, der pryder væggene i Koncertsalen, er limet på med håndkraft?
Dette og meget mere kan du blive klogere på ved at deltage i den klassiske rundvisning.

Varigheden af rundvisningen er 1 time og 15 minutter.

Der kan købes plads i en offentlig gruppe (max 25 personer). Børn skal være ifølge med en voksen over 18 år.
Ved mindre end 10 anmeldte tages forbehold for flytning eller annullering af rundvisningen.’
Pris pr. person for voksne over 16 år er kr. 100,- inkl. billetgebyr og
For børn 4-15 år kr. 70,- inkl. billetgebyr.



Kommentarer