Nyt spændende arrangement i Grundejerforeningen

18-10-2019
Hasseris Grundejerforening inviterer til info-aften om energirenovering torsdag d. 7. november kl. 19.00.
Af Palle Bjørnstrup

Mødet vil blive afholdt i Kirkesalen under Hasseris Kirke, hvor der er plads til max. 120 personer, så derfor er det først til mølle… og tilmeldelsesfrist senest søndag d. 3. november.

Grundejerforeningen har allieret sig med Better Home og Danske Bank og vil sammen med disse sætte fokus på nedbringelse af energiforbruget i boligen og dermed også få en reduktion af CO2-forbruget i de private hjem. Der vil være eksempler på, hvor hurtigt en investering selv vil kunne ”tjene sig hjem”.

Så går du med tanker om at skulle modernisere og forbedre din private bolig og i samme åndedrag også vil nedbringe dit forbrug af varme, el og vand og/eller vandafledning/kloak, så er her chancen for at få både inspiration og fakta omkring forskellige muligheder.
Fakta er, at ca. 40% af energiforbruget i Danmark vedrører vores boliger.

Aftenens program er planlagt således:
Kl. 19.00 – Intro til aftenens program ved Peter Baand, filialdirektør i Danske Bank, Hasseris.
Kl. 19.05 – Energirenovering af dit parcelhus ved Søren Warberg, energirådgiver hos Better Home.
Kl. 19.45 – Lånemuligheder ved Line Buus, boligchef hos Danske Bank.
Kl. 20.30 – Spørgsmål?

Herefter lidt bruchetta og et glas vin eller vand – afslutning kl. ca. 21.30.



Kommentarer