Nyt julefrokostkoncept fra Musikkens Spisehus

14-10-2020
Virksomheder kan bestille julemenu, kokke og musikoplevelse ude hos sig selv
Af Palle Bjørnstrup

Nu går det snart løs med årets julefrokoster, og for mange virksomheder kommer de ikke til helt at foregå som vanligt.
Flere virksomheder vælger sikkert i år at holde festlighederne på kontoret eller i privaten. Derfor lancerer Musikkens Spisehus et helt nyt julefrokostkoncept, som giver mulighed for at bringe festen ud til virksomhederne. Det indebærer, at det er muligt at holde en julefrokost med alt hvad det indebærer af julemenu med kokke og tjenere, samt ikke mindst skøn live musik.
Musikkens Bus bringer simpelthen hele set-uppet ud til de enkelte virksomheder.

General manager Mikael Kopp Christensen, Musikkens Spisehus fortæller: ” De aktuelle omstændigheder skaber et behov for nye, innovative tiltag, der omfavner den virkelighed, vi befinder os i. Derfor er vi glade for, at vi nu kan bringe en gennemført julefrokostpakke ud til de nordjyske virksomheder, så festen kan foregå i trygge rammer, mens vi tryller med sæsonens allerbedste råvarer”.

Musikkens Spisehus` kokke og tjenere vil bære mundbind under arrangementerne og følge myndighedernes øvrige retningslinjer for at sikre en god og tryg oplevelse for alle parter.

Og så er der håndplukkede musikere fra øverste hylde
Virksomhederne kan yderligere supplere julemaden med skønne toner fra en række af Nordjyllands spirende musiktalenter..
Pernille Dige Weltz, booking manager i Musikkens Hus siger: ”Vi sætter en stor ære i at være med til at støtte op om de talenter, der kommer til at præge dansk musik nu og i fremtiden.
Mange forbinder julefrokosten med festlig stemning og god musik, og det har vi naturligvis taget højde for, således at det nu bliver muligt for virksomhederne at opleve en række hånd- plukkede musikere fra øverste hylde”.

Dog kan virksomheder og privat personer også bestille en julemenu ud af huset fra Musikkens Spisehus uden kokke og livemusik – ligesom det fortsat vil være muligt at holde julefrokost i Musikkens Spisehus under myndighedernes retningslinjer.



Kommentarer