Ny restauratør i Svalegården i Hasseris

27-10-2021
Bestyrelsen for Svalegården har lavet aftale med Chefkok Simon Brun Pedersen som ny restauratør fra 1.1.2022
Af Palle Bjørnstrup

Simon Brun Pedersen er udlært som kok fra Villa vest i Lønstrup, har siden arbejdet i en periode i Vietnam og hos Fyrklit i Hirtshals inden han overtog restaurant Rusk i Brandstrupsgade i Aalborg, som han nu har sat til salg.

Jeg har valgt at ville koncentrere mig 100% i arbejdet med Svalegården, og jeg glæder mig, siger han. Simon blev udvalgt blandt flere ansøgere, og han er både glad og stolt over, at han blev den udvalgte.

Men han er klar over, at det forpligter, for pudsigt nok overtog han restaurant Rusk i sin tid fra den nuværende restauratør i Svalegården, der nu forlader Svalegården til fordel for restaurant Papegøjehaven og Aalborg Kongres & Kultur Center – og de spor skræmmer mig ikke, tværtimod – men pudsigt kan man godt sige, at det er.

Men jeg kigger fremad og vil bruge min tid 100% på Svalegården og jeg glæder mig allerede til 1. Januar 2022 hvor jeg skal tage over – men indtil da gælder det selvfølgelig restaurant Rusk,
som jeg nu har sat til salg.

Når den 1. Januar eller rent praktisk bliver det nok den 3- eller 4. Januar kommer, vil jeg bruge tid på lige at lære hele den herlige gamle købmandsgård at kende, samt ikke mindst mulige arbejdsgange i huset, og så skal jeg nok også lige kigge lokalerne igennem og måske forny ting, da den nuværende restauratør naturligt nok tager sine egne ting i huset med sig.

Svalegården der jo er en gammel købmandsgård fra Aalborg giver automatisk nogle særlige rammer. Den hygge som huset udstråler vil jeg tage med indenfor og også sørge for her at værne om hyggen som et element, og der kan sagtens ske nye og spændende ting i de hyggelige omgivelser.
Nu er det hele så nyt, men jeg vil køre videre i husets stil som et godt sted for selskaber og møder af enhver art, der alle skal have gode og varme oplevelser i huset, selvfølgelig ikke mindst rent madmæssigt. Men som kok er jeg på hjemmebane med det kulinariske, og selv om rammen er Svalegården kan det indvendige sagtens tilpasses både dekorationsmæssigt og madmæssigt, så alle selskaber og møder kan få en helt individuel løsning.
Jeg tænker også allerede på nogle pop-up A la carte arrangementer med f.eks. vin og madoplevelser. Men allerede fra starten vil jeg tilstræbe at holde fanen højt på de kulinariske
og servicemæssige områder.

Men jeg skal lige lære huset godt at kende før jeg kaster mig ud i nye ting, der er så mange muligheder med lokalerne i Svalegården, vi kan jo have op til 60-80 gæster i hver sit lokale på samme tid, foruden at der også er flere lokaler til mødeaktiviteter med op til 25 deltagere.

Så selv om der er en tid endnu til 1. Januar føler jeg allerede, at jeg har fået den bedste julegave, jeg kunne få.



Kommentarer