Nu kan du prøve dit talent i Musikkens Hus

12-07-2017
Musikkens Hus laver Aktiv Sommer, hvor du i 5 dage kan udleve nogle af dine drømme.
Af Palle Bjørnstrup

I disse 5 dage har du mulighed for at udleve din drøm om at lave en sang og prøve at indspille den som en rigtig musiker. Tilbuddet er henvendt til elever i 4.-10. klasse, og er arrangeret i et samarbejde mellem Skoleforvaltningen og Musikkens Hus. Der er en deltager begrænsning på max. 30, så det er først til mølle princippet.

Der er forskellige muligheder:
COMPUTERMUSIK – Vil du prøve at lave din egen sang på en computer ligesom en sej producer? Man kan både sætte sjove lyde sammen, spille på virtuelle instrumenter eller indspille og synge direkte i computeren.
Vælg computermusik hvis du godt kan lide at arbejde alene eller i en lille gruppe.

BAND – hvis du kan lide at synge eller spille musik sammen med andre, kan man skrive en sang sammen i bandet. Underviseren hjælper med gode ideer, og bagefter indspiller hele bandet sangen sammen.

SANG OG KORSANG – Hvis du bare er helt vild med at synge og gerne vil synge med andre, så er dette gruppen du skal være i. Vi skriver en hel sang sammen, og bagefter indspiller vi den i studiet i et stort kor.
Vælg sanggruppen hvis du gerne vil synge sammen med andre børn.

Du får selvfølgelig din musik med hjem, så din familie og venner kan høre, hvor god du er.

Alle er velkomne – også dem der ikke kan spille på et instrument. Alle kan lave musik!

Det foregår i dagene 24., 25., 26., 27. og 28. juli, hver dag kl. 9.00-13.00.




Kommentarer