Nu kan du få en SMS om vejarbejde i Aalborg Kommune

18-05-2020
Vil du gerne følge med i udviklingen omkring asfaltarbejde så tilmeld dig på www.aalborg.dk/asfalt.
Af Palle Bjørnstrup

Aalborg Kommune har fremrykket budgettet for renovering af veje og stier, og derfor er der skruet op for indsatsen med asfaltarbejder.

Det betyder, at man udover de i forvejen planlagte 21 km vej og 21 km stier har igangsat ekstra 95 km vej og 10 km stier som led i kommunens vedligeholdelsesarbejde.

Det vil naturligvis betyde nogle gener, og at mange flere borgere bliver berørt af dette arbejde, men som bekendt skal det jo være skidt, før det bliver godt.

For at borgerne bedre kan vide, hvor og hvornår disse mange arbejder bliver igangsat eller er i værk, tilbyder Aalborg Kommune, at alle interesserede kan få en SMS, hver gang der asfalteres på nye strækninger. Så kan man planlægge tingene enten ved at sætte ekstra tid af eller finde en anden vej at køre, mens asfaltarbejdet foregår.

SMS-servicen fokuserer på nye strækninger, trafikafvikling og tidsplan for arbejdet. Status og anden relevant information kan stadig findes på www.aalborg.dk/asfalt. Hvis erfaringerne er gode, vil SMS-servicen på sigt blive udbredt til også at omfatte andre egnede vejprojekter i Aalborg Kommune.

Sådan kan du melde dig til:
Du tilmelder dig den gratis SMS-service via formularen på www.aalborg.dk/asfalt.
Du kan tilmelde flere mobilnumre eller en e-mail adresse.
Når du har tilmeldt dig, vil du få en SMS, hver gang Aalborg Kommune går i gang med at asfaltere på nye vejstrækninger.
Hvis du fortryder din tilmelding, kan du altid afmelde igen.

En ny service der skal gøre det lettere at køre derudaf!



Kommentarer


Birger fredsø 20. maj 2020 08:30
,
Sigrid Nielsem 21. maj 2020 13:14
Det er rart at vide hvor der asfaltetes