Musikkens Hus gentager succes´en ”Juleshow”

25-11-2020
”Det store juleshow” med Burhan G og Underhold- ningsorkestret blev en succes sidste år – vi gentager!
Foto: Musikkens Hus' hjemmeside
Af Palle Bjørnstrup

I år er der for alvor lagt i kakkelovnen til en ny familietradition, når vi gentager sidste års succes.
Og det skal ske selvom Coronaen påvirker tingene. I konsekvens af dette er koncerten blevet opdelt i to, og alle gæster er blevet omplaceret i salen. Alle billethavere får direkte besked på mail eller telefon og vil modtage nye billetter til forestillingen enten kl. 17.30 eller kl. 20.00.
Og derudover tager vi alle de foreskrevne hensyn omkring Corona.

Og så kan du ellers opleve Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester, når de skaber en fortryllende julestemning, og du kan sidde ligeså stille og lade julefreden sænke sig over dig selv og dem du holder af.

Burhan G lader julefreden sænke sig med sange fra sit julealbum ”Et Barn Af Jul”, som med hittet ”Tinka” strøg direkte ind i folkets hjerter og på landets hitlister. I dygtigt samspil med Danmarks Underholdningsorkester kan du også glæde dig til nyfortolkninger af nostalgiske juleklassikere samt et gensyn med udvalgte hitsingler såsom ”Jeg´ I live”, ”Din For Evigt” og
”Kalder Mig Hjem”.

Burhan G fortæller: ”Julemusik har altid haft en helt særlig plads i mit hjerte. Lige siden jeg som dreng sang julesange med Københavns Drengekor i Domkirken, har jeg savnet at synge julemusik. Så det er en kæmpe drengedrøm, der går i opfyldelse, nu hvor jeg får lov at synge både ”Tinka” og en masse andre af mine yndlingsjulesange til julekoncerterne. Og det gør det kun endnu større, at det bliver med Danmarks bedste symfoniorkester”.

Så glæd dig, med et symfoniorkester på 30 mand bag sig finder Burhan G tilbage til magien med ”Det Store Juleshow”.



Kommentarer