Michael Møller & Foreign Lands på Huset

14-04-2018
De giver koncert på Husets Hybrid Scene torsdag d. 19. april 2018 kl. 20.30.
Af Palle Bjørnstrup

Michael Møller & Foreign Lands er et samarbejde mellem sanger og sangskriver Michael Møller og anerkendte navne på den danske folkemusikscene. Bandet kombinerer elementer fra dansk folke- og traditionsmusik med æstetikken fra moderne indie i en mørktonet elektrisk smeltedigel.

Samarbejdet mellem Michael Møller og Foreign Lands opstod i 2012, da World Music Denmark bad Møller og folkemusikgruppen Svøbsk om at lave musik til en SPOTkoncert. Ideen var at de i fællesskab skulle forsøge at skabe en musik, som integrerede elementer fra den danske folkemusik i Møllers melankolske indie-sangskrivning.
Koncerten fik 5 stjerner i Gaffa og det blev startskuddet til Michael Møller & Foreign Lands. I april 2017 udgav de deres anmelderroste debutudgivelse, Burning Waltz, og har spillet en række koncerter til stor begejstring for publikum og anmeldere.

Michael Møller er et etableret navn på den danske musikscene, bl.a. kendt fra Moi Caprice og The Mountains, samt for sit soloprojekt A Month of Unrequited Love, som resulterede i en Danish Music Award som Årets Innovatør og en Steppeulv som Årets komponist i 2012. Foreign Lands indeholder medlemmer fra bandet Svøbsk og Habadekuk – nogle af de mest anerkendte navne på den danske folkemusikscene.

Koncert kl. 20.30, dørene åbner kl. 20.00, stedet er Salen 3èren.



Kommentarer