Kunstens Summer Lounge er klar!

07-06-2019
Det går løs med musik og artist talk onsdag d. 12. juni mellem kl. 16.00-20.30.
Af Palle Bjørnstrup

Igen i år inviterer Kunsten indenfor til en unik cocktail af kunst, streetfood, socioøkonomiske virksomheder, talks om samfund, musik og loungestemning i det fri. Skulpturparken vil også i år komme til at summe af liv, fællesskab og samfundssind, når aktuelle navne går på scenen i forbindelse med Kunsten, Summer Lounge.

Emnerne i de forskellige talks vil tage afsæt i kunst og komme rundt om aktuelle temaer. Anne Kejser vil som vært binde det hele sammen.

Sidste år besøgte 5.000 mennesker Kunstens Summer Lounge, og det var en stigning på ikke mindre end 30% i forhold til 2017, så det bliver spændende at se hvor mange gæster, der finder vej i 2019.

På Kunsten Summer Lounge kan du d. 12. juni møde: Carl Emil Petersen + Fries Before Guys

Sanger og sangskriver Carl Emil Petersen er kendt som frontmand i Ulige Numre. Han har numre som ”Frit Land”, ”Halvnøgen” og ”København” på CV´et. Det er poetisk, intens rock, der rammer følelserne rent.

Podcastduoen Fries Before Gys udgøres af veninderne Nanna Hovgaard og Josephine Kuhn. De udsender hver uge et podcast, hvor de er bundærlige omkring alt fra kærlighed til kriser og de udfordringer, der er, når man som ung kvinde forsøger at finde sig selv og sin plads.
Til Kunsten Summer Lounge besvarer de spørgsmål fra publikum.

Kl. 18.00 er der Artist talk: Sophia Kalkau og Ursula Andkjær Olsen i dialog

Mød de to i en dialog om billedkunst og poesi. Igennem en årrække har de to inspireret hinanden og bidraget til hinandens virke.

Ursula Andkjær Olsen har skrevet digte med inspiration i Sophia Kalkaus værker, og Sophia Kalkau har illustreret udgivelser af Ursula Andkjær Olsen, senest romanen ”Krisehæfterne” fra 2017.
Til den aktuelle udstilling på Kunsten, ”Stoffet og Ægget”, har Ursula Andkjær Olsen skrevet en hel række nye digte med inspiration i Kalkaus værker. Man kan glæde sig til, at hun læser udvalgte op ved dette arrangement.



Kommentarer