Kunsten Sommer Lounge 2021 starter op

10-05-2021
Fra d. 23. juni og ti onsdage frem til og med 25. august er der en masse at opleve i Skulpturparken
Af Palle Bjørnstrup

Og traditionen tro er der både talks om aktuelle emner, musik, hygge og kunstperformances på programmet. Emnerne i år bliver kunst, musik, hygge, vulvastøberi, scientology, racisme, kvindehad og konspiration.

Det involverer også talks om bl.a. QAnon, Scientology, racisme, Incels, #metoo, true crime og fissen.

Kønsforsker Christian Groes gæster Skulpturparken til en snak om #metoo-bølgen og modstanden mod den. Også bestsellerforfatter Lone Theils lægger vejen forbi, så du kan blive klogere på konspirationsteori, støbe din vulva og blive klogere på, hvorfor der stadig er forbundet skam og fordomme med den kvindelige fysik.

Udviklings- og kommunikationschef på Kunsten Lars Ulrich Hansen fortæller: ”I år har vi i endnu højere grad lagt et talk-program, der sætter tidsånden og aktuelle emner i perspektiv på en interessant og uformel måde. Derudover vil der i år være flere kunstperformances, som håndplukkes af vores dygtige, kunstfaglige team”.

Men Kunsten Sommer Lounge byder også på god mad, tilbagelænet picnichygge og en masse fed musik – bl.a. kommer Ganger, Sulka, Velvet Volume og Kristian Leth på scenen i den grønne park.

Derudover vil der hver onsdag blive mulighed for at blive klogere på de aktuelle udstillinger samt deltage i kunstneriske workshops.

Og Lars Ulrich Hansen slutter af med: ” At på trods af al den usikkerhed som coronakrisen har nedført, er det lykkedes os at sætte et rigtigt varieret og højaktuelt program sammen med masser af inputs til alle os, der har savnet fællesskab, kultur og nye perspektiver.
Kunsten Sommerlounge 2021 vil naturligvis være genkendeligt, men den trykker også gæsterne på maven med helt nye og anderledes kunstoplevelser”.

Alle gældende corona-regler vil naturligvis blive fulgt løbende, se aktuelle forholdsregler på kunsten.dk/genåbning.



Kommentarer