Koncert i det nye galleri i Langes Gård

17-09-2021
Med jazzkollektivet Meutiviti, torsdag d. 23.9. kl. 16.00 Der er ikke plads til mange, så først til mølle…
Af Palle Bjørnstrup

I den hyggelige gamle tidslomme, som Langes Gård er midt i den gamle frueby i Aalborg,
er der automatisk lagt op til hygge og god stemning. Samtidig giver de gamle bygninger
en ramme der gør, at det hele bliver lidt intimt.

Det nyindrettede galleri på første sal over ”værkstedslængen” indbyder til at afvikle en række koncerter siger keramiker Peter Lange fra Langes Gård.
Hen over vinteren vil vi afholde en række koncerter i vores galleri.

Denne gang byder vi på Jazz Kollektivet Meutiviti, der udgøres af Jenny Ravnsmed Peitersen, Guillermo Nevenschwander og Erik Lunde Michaelsen.

Udover at de spiler dejlig jazzmusik, så er vi også i den situation, at Meutiviti har fået fondsmidler til deres virke fra Kulturministeriet, og det har den fordel siger Peter Lange, at vi endnu en gang, kan byde på gratis entre.

Vi glæder os naturligvis til denne dag og de følgende koncertdage hen over efteråret, det er rart med lidt god rytme her i de gamle huse, som næsten evner at svinge med.

Gallriet er ganske vist et af vores største lokaler, men giver alligevel en begrænsning, så alle er naturligvis velkommen til en god musikoplevelse her i det gamle Aalborg, men vi er nødt til at pointere, at det gælder princippet først til mølle…, slutter Peter Lange



Kommentarer