Julebrev fra Hasseris Grundejerforening

27-12-2021
Formand Torben Thorup Jensen har rundsendt et julebrev, der fortæller om aktiviteterne
Af Palle Bjørnstrup

Og brevet handler både om afviklede aktiviteter og kommende aktiviteter. Som ved alt andet har coronaen naturligvis også påvirket Hasseris Grundejerforening, bl.a. var det ikke muligt at få afviklet generalforsamling på normal vis, men det lykkedes så i august 2021, hvor der blev gennemført generalforsamling for både år 2019 og år 2020, den samme aften.

2. september 2021 havde Grundejerforeningen i samarbejde med grundejerforeningerne på Sorthøj indbudt til Borgermøde om udviklingen på Sorthøj. Politikkerne var repræsenteret ved medlemmerne i By- og Landskabsudvalget med rådmanden, Hans Henrik Henriksen i spidsen, Det Radikale Venstre var også repræsenteret. Mødet var samtidig også en opstart til kommunevalget d. 16. November 2021.
Den fremlagte lokalplan om yderligere bebyggelse af Sorthøj med ca. 100-120 boliger blev dog fastholdt af Rådmanden, og derudover blev der drøftet, muligheder for yderligere bebyggelse af Sorthøj. Rådmanden omtalte at Aalborg Kommune arbejdede med et fredningsprojekt af Drastrup-kilen, og foreslog derfor at der kunne iværksættes fredning af jorden rundt om byggefelterne på Sorthøj. Til dette var der stor opbakning og interesse. Pro-jektet er omdøbt til Sorthøj kilen, og omfatter et samlet jordareal på godt 166 HA, og det om-fatter: Sofiendal Klimapark, Mulighedernes Park, Sorthøj, Søndre Kirkegaard, Bejsebakken, Thulebakken; Mølleparken og Almen Kirkegaard.
Planen er, at der i 2022 skal afholdes en offentlig høring med en fredsdommer fra Viborg.

Efter at planerne om fredning er offentliggjort, er den eneste indsigelse fremkommet fra Aalborg Zoologiske Have, der ønsker at udvide den zoologiske have ind i en del af Mølleparken. Hasseris Grundejerforening har i oktober 2021 tilkendegivet modstand mod dette, og påpeget at man i stedet bør gå i forhandling om at overtage dele af hospitalsarealerne, når dele af Sygehus Syd og Psykiatrisk Sygehus udflyttes.

Der blev også gennemført aktiviteter i 2021, bl.a. med Teamaet: ”Testamente & Fremtidsfuldmagt” med advokat Lars Kühnel. Samme aften var der også vinsmagning med Martin Andersen fra Vin&Vin. Arrangementet blev udbudt d. 25. Oktober og var udsolgt allerede d. 27. Oktober – så det var emner med stor interesse.

D. 27. November kunne Grundejerforening i samarbejde med Hasseris Kirke afholde den årlige juletræstændning, og planen var at følge den traditionelle afvikling. Sidste år blev træet tændt, uden publikum og det sædvanlige traktement og underholdning. Derfor var det glædeligt, at så mange alligevel troppede op og var med til dette års juleri.

Men nu er det snart 2021 og her planlægger Hasseris Grundejerforening et arrangement d. 9. Februar 2022 for foreningens medlemmer med musical & tapas på Hasseris Gymnasium.
Foreningen har købt hele forestillingen denne aften, og efter elevernes optræden med en forestilling bygget på et idegrundlag fra Grease, vil der blive serveret tapas med tilhørende vine afsluttende med kaffe/te. Arrangementet er med delvis brugerbetaling.
Men, men det bliver selvfølgelig nødvendigt at tage højde for coronaen og dens evt. udvikling,
Men foreningen vil udsende et nyhedsbrev primo januar 2022, og her vil man tage bestik af coronaens evt. indvirkning.

Generalforsamlingen for året 2021 er planlagt til torsdag d. 21. April 2022.

Og så ønsker formanden for Hasseris Grundejerforening på bestyrelsens vegne alle en rigtig god jul og et godt nytår, og håber så på en effektiv bekæmpelse af Covid-19 til gavn for alle.



Kommentarer