Jazz igen i Club Satchmo: Second Line Jazzband

07-01-2019
Sveriges mest populære jazzband spiller op fredag d. 11. januar kl. 19 på Cafe Frederiksberg.
Af Palle Bjørnstrup

Jazzclub Satchmo melder, at man i klubben glæder sig til et genhør med dette herlige, velspillende svenske orkester, der virkelig mestrer traditionel jazz, og spiller med stor glæde, og ikke mindst er orkesteret utrolig godt sammenspillet, hvilket giver plads til fremragende præstationer fra de enkelte orkestermedlemmer.

Jazzclub Satchmo vil gerne ønske medlemmerne godt nytår med denne koncert og melder, at entreen for medlemmer er kr. 150,- og øvrige gæster koster 200,-.

Ved arrangementet kan der også nydes mad, her skal man kontakte Cafe Frederiksberg direkte med bestillinger.

I invitationen gør Jazzclub Satchmo også opmærksom på den forestående Generalforsamling i klubben, der afholdes i Huset onsdag d. 23. kanuar kl. 19.00.
Det er her medlemmerne kan møde frem, og give deres besyv med om klubben, dens arrangementer og kan være med til at påvirke klubbens fremtid.



Kommentarer