Hedensk dansemusik på Husets Hybrid Scene

09-01-2018
Svenske Ill Wickers orkester giver et folk-brag i Huset torsdag d. 18. januar kl. 20.30.
Af Palle Bjørnstrup

Til denne sæsonåbning af Husets Hybrid Scene bydes på et folk-brag med svenske Ill Wickers fra de forheksede svenske skove, når publikum bliver lokket ud i deres psykedeliske lydunivers. Det er et af nordens ypperste psykedeliske folk-acts, der byder op til hedensk dans, og lader publikum glide med ind i en harmonisk, men også forvildet musik, der hylder harmonien, måneskærets heksedanse, eventyret og en fabelverden fyldes af naturens magi ved brug af strengeinstrumenter, orgel og percussion.

Ill Wickers udgøres af 6 personer og de har eksisteret siden 2014, og i Huset glæder de sig til at kunne præsentere et af de markante nye psykedeliske folk-acts, der er inspireret af bl.a. The Incredible String Band samt Comus.

Ill Wickers har fået ros i bl.a. Gaffa, Peek-a-boo & Heaven Harvest

Vil du give dig selv denne oplevelse, så er det i Huset, Salen 3´eren. Døren åbnes kl. 20 og showet kører fra kl. 20.30. Der er vegetarbuffet fra kl. 17.30-19.30.



Kommentarer