Godt Skrot & Mundgodt i Huset i Hasserisgade

09-08-2018
Søndag d. 19. august kl. 11-16 er der fuld gang i Husets gårdhave med marked for bæredygtighed.
Af Palle Bjørnstrup

Det er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor Husets hyggelige gård bliver fyldt op med en masse spændende stadeholdere, bæredygtige produkter og yoga – og der er fokus på økologi, bæredygtighed og upcycling, baseret på lokale producenter.

Du kan bl.a. opleve: Sanne Falk Kunsthåndværk, Theamelgaard.dk organiske smykker, BuyNature, Buus Vine, Økologisk tøj – fair to WEAR, Staudeengen.dk, Helsam Aalborg Boulevarden, Thisted Bryghus, Pacari Chocolate Danmark, Feddets Fred Kunsthåndværk, Frøsamlerne.dk og Zenas-Pedersholt.

I Husets Galleri er der Pop-up Pladebørs, hvor man kan gå på opdagelse i gamle og nyere LP´er. Der bliver også modeshow, hvor der vises økologisk tøj fra Fair to WEAR, så der er inspiration til, hvordan man kan klæde sig moderigtigt og bæredygtigt.

Også YOGA er på programmet i år. Her kommer Dyveke Yoga & Pilates og har to hold, hvor ALLE kan være med – både børn og voksne. Holdene er gratis at deltage i, når du køber en indgangsbillet til markedet (10 kr.) Tilmelding er ikke nødvendigt, vi fylder lokalet op med dem, der er plads til efter først til mølle princippet. Huset har et mindre antal yogamåtter, så man må gerne tage sin egen med.

Så det kan være en god ide at sætte tid af til et besøg i Huset denne søndag, der er Godt Skrot & Mundgodt, og der plejer også altid at være godt humør helt vejen rundt – så velkommen til et glad besøg i Huset.



Kommentarer