Fredning af Sorthøj m.m. sendes i Byrådet

26-11-2021
Der var ikke flertal i By- og Landskabsudvalget – Mads Sølver Pedersen og Ole Risager stemte imod.
Af Palle Bjørnstrup

Hasserisavis.dk har spurgt Mads Sølver Pedersen(V) om hvorfor han ikke stemte for forslaget.

Svaret lyder: ”Principielt synes jeg, at det er en god ide at frede Sorthøj By kile, som den nu af uvisse årsager er kommet til at hedde. Tidligere hed den Drastrup kilen, men sådan er der så meget. Ideen til denne fredning blev fremført på et borgermøde arrangeret af Hasseris Grundejerforening, og som nævnt er det i udgangspunktet en udmærket ide, men det hele kører nu efter min mening for hurtigt.
Der er et lokalplan forslag i gang for nyt byggeri på Sorthøj, vi ved ikke hvor meget det kommer til at omfatte, da det ikke er vedtaget endnu. Hvor mange nye enklaver med byggeri bliver der tale om, det kan jo variere fra en, som Hasseris Grundejerforening plæderer for, til fire som Aalborg Kommune fremfører– da det er uafklaret, synes jeg, at det er uhensigtsmæssigt at stemme for en fredning af dette område.

Ligeledes er det jo ikke kun Sorthøj, det handler om. Der er også uafklarede spørgsmål omkring Aalborg Zoo og deres evt. udvidelsesmuligheder. Det gælder både selve haven og ikke mindst havens parkeringsforhold. Der er en problemstilling, og et spørgsmål er i den forbindelse er om Aalborg Zoo kan udvides med noget af arealerne fra Psykiatrisk Sygehus/Sygehus Syd eller ej, der jo skulle blive ledige når der flyttes til det nye hospital i Aalborg Øst.
Alternativt peger Aalborg Zoo på udvidelsesmuligheder i Mølleparken, udover at man allerede benytter en del af selve Mølleparken til parkering,

Jeg synes derfor, at der er for mange uafklarede ting til at vedtage en fredningsplan for Sorthøj Bykile for øjeblikket, som sagt er grundideen om fredning af områderne ganske udmærket, men tingene skal ikke gå så stærkt, at vi ikke får vedtaget det rigtige”, slutter Mads Sølver Pedersen(V).



Kommentarer