Foreningen for By- og Landskabskultur går ind i debatten

22-02-2021
Hasserisavis.dk har modtaget dette indlæg i forbindelse med projektet Hasserisgade 18 – Logehuset, men indlægget tager lige så meget sigte på By- og Landskabsforvaltningens ageren i byggesager
Af Palle Bjørnstrup

Skarp kritik af planen om at bygge etagebyggeri på logegrunden i Hasseris

Foreningen for By- og Landskabskultur i Aalborg skriver i dette indlæg, at planen om at nedrive den eksisterende logebygning, og erstatte den med et etagebyggeri vidner om manglende kompetencer i ledelsen i By- og Landskabsforvaltningen.

Af Erik Iversen
Foreningen for By- og Landskabskultur i Aalborg

Forslaget til opførelse af en fireetages bygning på det trekantede grundstykke, hvor Hasserisgade og Anders Borksvej mødes, startede som en banal renoveringssag. Logebrødrene havde åbenbart forsømt at vedligeholde deres nuværende logebygning, i hvert fald vil en renovering være omtrent ligeså dyr som et tilsvarende nybyggeri, påstås det. Ledelsen i By- og Landskabsforvaltningen foreslog derfor logebrødrene, at der skulle bygges et nyt og større hus på stedet.

Salget af nybyggeriets lejligheder skal finansiere nye lokaler til logebrødrene i bygningens kælderetage. Det er en velkendt finansieringsfidus blandt ejendomsudviklere, som ledelsen i forvaltningen anbefaler.

Det mest upassende ved forslaget er, at forslaget betyder en skrotning af gældende planlægning, som skal bevare kvarterets kvaliteter. Der er tilsyneladende ingen ende på den kommunale ”hjælpsomhed”, blandt andet skal en kommunal parkeringsplads inddrages i byggeprojektet, uagtet at hele kvarteret er i underskud med p-pladser.

At naboer til det eventuelle fireetages nabohus skal berøves udsigt, der ellers var garanteret friholdt i den gældende lokalplan, er utroværdig adfærd.

Opførelsen af en firetages ejendom på stedet vil også være et overgreb på – kvarterets arkitektoniske kvaliteter, som man værner om i gældende lokalplan – nemlig det fine bymæssige træk området formidler mellem tætbyen, ved Vesterbro, og villabyen. Overgangen består af et såkaldt institutionsbælte med Almenkirkegården og fritliggende institutioner som 4. maj kollegiet og Huset. Denne overgang vil man nu ”smadre” ved at opføre en firetages bygning, der vil stå som en utilpasset og visuelt ødelæggende barriere, i et smukt afstemt byområde.

At forslaget er inspireret af det berømte ”strygejern” på Manhattan er en plathed, der understreger, at man ønsker en effekt fremfor at respektere omgivelserne. ”Strygejernet” står på et trekantet areal i Manhattans gridnet af højhuse, det får sin særlige pondus ved at være bygningen, der bryder omgivelsernes tætte rektangulære monotoni.

Naboen til forslaget mod vest, Ting- og Arresthuset, er et fredet mesterværk, tegnet af byens fremmeste arkitekt Ejner Packness. Bygningernes skala er indpasset villabyens ditto. Selve Tinghuset med de beskedne to etager er udført med stor nænsomhed, det med det foreslåede logehus blive forvist til en skyggetilværelse.

Fredningen af Ting- og Arresthuset omfatter kun bygningerne og ikke omgivelserne, det er kommunens moralske forpligtigelse at sikre, at fredede bygningers omgivelser ikke skæmmer de fredede værker, det gør den eksisterende lokalplanlægning, alt andet er barbarisk.

Forslaget til logehuset er et af flere eksempler, på at ledelsen i forvaltningen ikke interesserer sig for at bevare arkitektoniske kvaliteter i Aalborg. Tværtimod har de bevidst modarbejdet intentionerne i gældende lokalplaner.

Sagen om ”skrænthuset” i Gl. Hasseris var grotesk, de fremmede et byggeri, som stred mod den gældende lokalplan. Bemærk, at kommune få år forinden havde præmieret et boligbyggeri i samme område for dets fine tilpasning til arkitekturen i bydelen. Så man havde et godt forbillede. Selvom ledelsen i forvaltningen efterfølgende ”lagde sig fladt ned” i sagen om ”skrænthuset”, ændrede de ikke adfærd. I Algade imødekom man en fornæret bygherre, som ikke ville restaurere en ejendom som lokalplanen foreskrev, ved at udføre en særlig lokalplan til omtalte ejendom. Samme bygherre får lov at nedrive en historisk ejendom i Bredgade, så han kan opføre et mere rentabelt nybyggeri.

Har borgerne den rigtige ledelse i By- og Landskabsforvaltningen, når den ikke værdsætter byens kvaliteter?

Den hovedløse fortætning, som præger flere bydele i Aalborg, stiller også spørgsmålstegn ved ledelsens kompetencer. I midtbyen er opført 7 etages boliger uden friarealer, hvor der tidligere måtte opføres maksimum 5 etager. Fortættet byggeri langs Nyhavnsgade har dårlige boligkvaliteter, det samme må desværre siges om Godsbanen, omkring Østre Havn er lokalplanen ændret, så der må bygges tættere end oprindeligt planlagt, det gælder også på Eternitten.

Boligmæssige og arkitektoniske kvaliteter tilsidesættes, det er ukvalificeret kommunal planlægning. Det rejser naturligt spørgsmålet, om der er brug for nye og kvalificerede ”koste”, der har overblik, kærlighed til byen, og høje ambitioner om kvalitet.



Kommentarer


Bo Vagnby, Arkitekt 24. februar 2021 12:07
Tusind tak til Erik Iversen for et velskrevet og yderst velbegrundet indlæg om endnu et ødelæggende indgreb mod Aalborgs kultur- og bygningsværdier.

Rådmand, stadsarkitekt, Udvalget for By & Landskabsforvaltning, og såmænd også borgmesteren, bør tage kritikken yderst alvorligt.

Arkitekt Erik Iversen er byens fremmeste arkitekturskribent, med flere store værker om arkitektur og kulturarv bag sig. Han har modtaget adskillige priser for sit saglige forfatterskab og hans dybe indsigt i arkitektur og bygningskunst.

Forhåbentlig synger det nuværende planlægningsregime i Aalborg snart på sidste vers.
FORTÆTNING MÅ IKKE FORTSAT VÆRE DET ENESTE SVAR på alle byudviklings- og bevaringsudfordringer.