Foredrag om testamente og fremtidsfuldmagt

05-11-2021
-og aftenen afsluttes med vinsmagning, det er torsdag d. 11. November kl. 19.00 til ca. kl. 22.00
Af Palle Bjørnstrup

Arrangementet er for medlemmer af Hasseris Grundejerforening og det finder sted i Kirkesalen under Hasseris kirke med indgang fra Thorsens Alle.

Det er advokat Lars Kühnel, der vil sætte fokus på hvad den nye arvelov betyder i forhold at lave testamente. Derudover vil Lars Kühnel også orientere om, hvad en fremtidsfuldmagt har af betydning i forbindelse med evt. sygdom.

Hasseris Grundejerforening tror, at det er et emne, der kan have stor interesse og har derfor sat det på dagsordenen, så der kan gives viden om, hvad og hvordan man skal gebærde sig i forhold til både et testamente og en fremtidsfuldmagt – og det kan vel kun være klogt at have en basis viden om, hvordan spillereglerne er omkring disse ting.

Vinsmagning
Det skal ikke være TØRT stof hele aftenen, så derfor har Hasseris Grundejerforening arrangeret vinsmagning med vinhandler Martin Andersen fra Vin&Vin på Vestre Alle.
Martin Andersen vil fortælle og ikke mindst uddele smagsprøver på udvalgte vine, og vine bliver vel alt andet lige lidt bedre, når man ved noget om dem.

Prisen pr. deltager for denne aften hedder kr. 75,-

Der er max 140 pladser i Kirkesalen, så derfor er det ”først til mølle” princippet i forbindelse med tilmelding. Og der kan kun tilmeldes 2 personer pr. medlem. Sidste frist for tilmelding
er søndag d. 7. November 2021

Så her er viden at hente, både om arvelov, fremtidsfuldmagt og vin – og det er forhåbentlig en god cocktail !



Kommentarer