Foredrag med STØRST-værten udsolgt

10-01-2018
Der er tilsyneladende mange, der gerne vil opleve Peter Ingemann fortælle.
Af Palle Bjørnstrup

Så mange, at hans foredrag d. 25. januar 2018 i AKKC/Europahallen er udsolgt.

En forklaring på, hvorfor foredraget allerede er udsolgt, må være, at der er mange der gerne vil høre den gæve og populære Peter Ingemann fortælle om hans oplevelser med de mest storslåede ting rundt om i verden.

Dertil hører sikkert også hans smittende humør og umiddelbarhed, som også har været med til at gøre programmet STØRST til den store succes, det er. Hans sprudlende personlighed er også grunden til, at der bliver fuldt hus i Europahallen i slutningen af januar.

Den glade vært er fra programmet kendt for at benytte alternative vendinger i forsøget på at kommunikere med de mennesker, han møder på sine rejser. Nu er det så tid for 625 nordjyder i en udsolgt Europahallen, at lægge ører til Peter Ingemanns sjove og spændende fortællinger.



Kommentarer