Flot Sankt Hans aften på Musikkens Plads

17-06-2019
Musikkens Hus gentager traditionen med underholdning af bl.a. Sko&Torp.
Af Palle Bjørnstrup

Der vil også i år være Sankt Hans bål på fjorden, båltalen vil blive holdt af GEO, og der vil være fantastisk live musik på pladsen med Sko&Torp ligesom Klarup Pigekor og Nordjysk Pigekor synger for til fællessang.

Arrangørerne glæder sig til, at turbussen med Sko&Torp triller mod Musikkens Plads, hvor Søren Sko og Palle Torp vil forkæle publikum med både ny musik og gamle kendinge.

Programmet ser sådan ud for Sankt Hans aften:

Kl. 19.00-19.45: Sko&Torp spiller
Kl. 20.25: Bålet tændes
Kl. 20.40: GEO holder årets tale
Kl. 20.50: Fællessang: Sammen synges Midsommervisen, og Klarup Pigekor og Nordjyske Pigekor synger for akkompagneret af messingspillere fra Aalborg Symfoniorkester
Kl. 21.00-21.45: Sko&Torp spiller

Oveni fortæller Musikkens Hus, at der er fri entre for alle, og at de første 500 gæster får gratis snobrød.

Det bliver uden tvivl en flot og herlig aften på Musikkens Plads lige ved Limfjorden – mange gange viser vejret sig desværre fra en lidt kedelig side denne aften, så det kunne være herligt hvis det for en gangs skyld kunne blive en herlig sommeraften ved Limfjorden.



Kommentarer