Fjordjazz for brunch gæster i Musikkens Spisehus

10-07-2017
Det er et helt nyt koncept, hvor dygtige jazz musikere spiller velklingende jazz for gæsterne
Af Palle Bjørnstrup

Den glade jazz i Musikkens Spisehus kan opleves lørdag d. 15., d. 22. og 29. juli, og det er i tidsrummet fra kl. 10.30-14.00. Det kan være en god ide, at bestille bord forud.

Arrangementet foregår udenfor Musikkens Spisehus, på Musikkens Plads, men i tilfælde af dårligt vejr, vil man rykke indenfor i Spisehuset.

Lørdag d. 15. juli kan man opleve Lasse Sandkamm og Mai Skytte spille.

Lasse Sandkamm har dyrket jazz og spillet jazz i mange år, og har fået tildelt titlen som ÅRETS NORDJYSKE JAZZNAVN I 2016. Han har oparbejdet et swingende og solidt groove, der inddrager walkingbass, akkorder og percussion på samme tid.

I en kombination med hans forkærlighed for ballader, jazz og akustisk pop bliver det en vellydende duo med Mai Skytte. Hun evner med sin fantastiske stemme at blive samlingspunktet for duoen.

Sangerinden Mai Skytte har en evne til at sætte sig ind i diverse numre med en intens indlevelse, og det vil kunne høres. Hun har altid dyrket pop og soul, hvilket hun integrerer på en herlig måde i alt, hvad hun synger.

Lørdag d. 22. juli kan man opleve duoen Kirkegaard/Bek på saxofon og klaver.






Kommentarer