Firmaidrætten inviterer til kollegagolf

15-02-2021
Meldingen er, at tilmeldingen er åben – og alle kan deltage – anset niveau. Tilmeld inden 15.3.
Foto: Dansk Firmaidræts Forbund
Af Palle Bjørnstrup

Så er det nu, der skal tages en snak med kollegaerne om ikke der skal stilles et hold som deltager i Firmaidrættens Kollegagolf 2021.

Hvis man klarer sig godt i det lokale gruppespil, kommer man med i kampen om rejsechecks samt ekstraordinære golfrejser og –præmier.

Firmaidrætten fortæller: Vi ved, at mange jonglerer med arbejde, familieliv og fritidsinteresser i en travl hverdag, og den er nok travl mange steder stadigvæk på trods af Corona. Men turneringens start er sat til 22. marts 2021, så der kan håbes på, at restriktionerne grundet Corona er ændret til den tid.

Der er tale om en fleksibel turnering, hvor deltagerne selv aftaler matches med modstanderholdene, så man spiller på en bane og tidspunkt, der passer i kalenderen. De eneste forudsætninger er et DGU-nummer (Max. handicap 36) og godt humør.

Ansvarlig for kollegagolf i Firmaidrætten er Dan Hansen, han forventer at deltagerrekorden vil blive slået for tredje år i træk.

Han siger: ”Kollegagolf er lidt mere end bare en almindelig golfturnering. Her møder deltagerne nye spillere fra naboarbejdspladser – på nye baner. De dyrker netværket på tværs af lokale arbejdspladser. Og vi oplever også, at flere arbejdspladser deltager med mere end et hold. Det sætter fut under de interne, venskabelige konkurrencer om, hvem der når længst – og dermed vinder håneretten på kontoret”.

Præmierne til kollegagolf 2021 er:
1. præmie: 1 uges golfrejse inkl. fly, kost og logi til Costa Navarino i Grækenland
2. præmie: Gavekort til 2 x drivere + golfbolde fra Titleist
3. præmie: Gavekort til 2 x golfbags + golfbolde fra Titleist

Derudover er der som noget nyt spændende golfophold på højkant undervejs i turneringen, og greenfee-billetter udloddes til de hold, som hurtigt indtaster resultater og spiller alle kampe
Turneringen starter d. 22. marts og afsluttes med finalestævne på Lübker Golf Course (Djursland) d. 3. September 2021.02.11

Der garanteres en sjov og spændende turnering – Tilmeldingen til Kollegagolf 2021 sker på www.kollegagolf.dk




Kommentarer